Smyk dig smuk til nytår: Flotte øreringe fra HendesVerden
Foto: Elisabeth Kruse

Smyk dig smuk til nytår: Flotte øreringe fra HendesVerden

Smyk dig smuk til nytår: Flotte øreringe

Del på

Spar masser af penge ved at lave dine smykker selv. Det er sjovt og hyggeligt, og så får du dem i lige den stil og de farver, der passer allerbedst til dig – se her, hvor enkelt det er.

Af Elisabeth Kruse 30.dec.2015 Håndarbejde

Smyk dig smuk til nytår: Flotte øreringe

Alt, du skal gøre, er at trække 5 farverige bjælder på en kreolerring og montere en ørebøjle.


ØRERING MED BLÅ PERLE

Materialer: 2 lyseblå facetslebne perler • 2 lilla perler • 2 rondeller med rhinsten • 2 perlestave • 2 ørebøjler • Rundtang • Bidetang. Materialer fra Panduro Hobby.
Vejledning: Samme fremgangsmåde som ved ørering med sort perle.

ØRERING MED RØD DRÅBE
Materialer: 2 røde facetslebne perler • 2 guldperler med motiv • 2 rondeller med rhinsten • 2 perlestave • 2 ørebøjler • Rundtang • Bidetang. Materialer fra Panduro Hobby.
Vejledning: Samme fremgangsmåde som ved ørering med sort perle.


HALSSMYKKE MED SVALE

Materialer: 80 cm kuglekæde • 14 facetslebne Swarovski-perler • 15 cm nylontråd • 1 svale/fugl. Materialer fra 1001 Perle.
Vejledning: Vikl nylontråden omkring den ene ende af kuglekæden. Bind den fast og smelt enden forsigtigt ned. Træk 7 Swarovski-perler på, derefter svalen/fuglen efterfulgt af 7 Swarovski-perler. Vikl nylontrådens ende omkring den modsatte ende af kuglekæden, og bind den godt fast. Smelt forsigtigt overskydende nylontråd ned.


SMYKKE MED KNAPPER

 Materialer: Stor rest af silke • Lille rest af filt • 8-10 store flotte forskellige knapper samt et par fine små knapper el. perler • Brochenål fra Panduro Hobby.

Vejledning: Klip en cirkel i silke på ca. 16 cm i diam. Klip desuden en cirkel i filt på ca. 8 cm i diam. Læg stykkerne oven på hinanden. Tråd en nål, og ri en stikning langs silkens yderste trævlekant. Træk i tråden, rynk stykket ind, og sørg for, at silkestoffet ”pakker” filtstykket ind. Hæft enderne godt. Sy knapperne fast hulter til bulter ovenpå. Sy en brochenål fast til bagsiden af smykket.




ØRERING MED SORT PERLE

Materialer: 2 sorte facetslebne perler • 2 perlemorsfarvede perler • 2 små brune perler • 2 rondeller med rhinsten • 2 perleskåle • 2 perlestave • 2 ørebøjler • Rundtang • Bidetang. Materialer fra Panduro Hobby.
Vejledning: Træk perlehatten på perlestaven, derefter en perle, en rondel med rhinsten, en perlemorsperle og en brun perle. Tag fat omkring perlestaven lige over perlerne med rundtangen, og bøj perlestaven til den ene side, til staven er vandret som en ret vinkel. Afstanden imellem perlen og den vandrette del af perlestaven er halsen på vedhænget. Form et øje efter rundtangens runde form. Tag fat med tangen omkring øjet, og vikl perlestaven om halsen, så den dækkes med en ensartet bevikling. Klip det overskydende fra perlestaven af. Åbn ørebøjlen forsigtigt, træk vedhænget på, og luk bøjlen forsigtigt igen.
 

FORHANDLERE


1001 Perle, tlf. 35 12 10 01,

www.1001perle.dk


Jewlscph,

www.jewlscph.com


Noa Noa, tlf. 36 99 30 00,

www.noa-noa.dk


Panduro Hobby, tlf. 70 15 01 05,

www.pandurohobby.dk


Rosemunde, tlf. 39 64 01 90,

www.rosemunde.dk


Sandnes Garn, tlf. 80 20 25 88 (gratis nr. mandag til fredag kl. 9-15),

www.sandnesgarn.no


Wilfert’s, tlf. 33 22 54 90,

www.wilferts.dk

Hendes Verden nr. 52/2012


Del på
Kommentarer (0)

Henter...