Brodér selv: Smukt juletræstæppe fra HendesVerden

Brodér selv: Smukt juletræstæppe fra HendesVerden

Brodér selv: Smukt juletræstæppe

Del på

Et smukt juletræstæppe som familiens kan samles om og glæde over år efter år efter år... Her får du instruktioner og broderidiagram til det fine juletræstæppe.

Af Marianne Aggebo 04.nov.2014 Håndarbejde

Færdigt mål: ca. 170 x 170 cm.

Materialer:

Stof: Jutestof ca. 170 x 170 cm

• Rødt kantebånd

• Overføringspapir.

►Se også: Julens hyggeligste broderier

Garn:

DMC Colbert uldgarn, farve: 7971 gul, 7666 rød, 7346 grøn, 7605 rosa, 7946 orange, 7008 kastanjebrun, 2300 sort, 1530 hvid, 7558 grå. Der broderes kontursting med 1 tråd i nålen.

Materialer fra Coats HP

Klippemål: et stykke hørlærred på ca. 170 x 170 cm.

Vejledning: Skabeloner til drenge- og pigenisse ligger oven i hinanden – spejlvend en af nissehuerne, når du tegner dem af. Overfør et juletræ i hvert af de 4 hjørner. På de 4 sider overføres 2 x et nissepar med grangrene imellem.

Broder først omridset, og fyld derefter ud med tætte rækker af kontursting undtagen på hænder, ansigt, væge og flamme, hvor der broderes med lange sting.

Nissernes huer broderes i rød, sweater i rød med orange striber, pigens ben, drengens fødder i rød og drengens bukser i grå.

►Læs også: Cool juletræstæpper

Pigenissen har gult hår, drengen kastanjebrunt.

Grisen broderes i rosa med røde ører og tryne. Øjet broderes med en fransk knude.

Snemanden broderes i hvid, knapper, hat, kost og øjne i sort, næsen i orange.

Kræmmerhus i rød med orange striber.

Flettet hjerte i rød og hvid.

Lys i hvid med sort væge og gul flamme.

Montering: Pres det færdige arbejde fra vrangsiden med et fugtigt klæde over. Klip kanterne rene, og sy kantebånd langs kanterne.

Klik her og hent diagrammet til broderierne

Del på
Kommentarer (0)

Henter...