Søde strikkede jordbær fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Søde strikkede jordbær

De strikkede jordbær er sjov pynt. Børnene kan også bruge dem i købmandsbutikken, hvis du nænner det.

Af:: Stine Hoelgaard Johansen og Karen Marie Dahn Foto: Anitta Behrendt
24. maj. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

Strikkede jordbær

*
Garn: Rester af rødt, grønt og hvidt bomuldsgarn nr. 8.
Pinde: Strømpep nr. 2½-3.
Bemærk: Det er tykkelsen på garnet og pindene, som bestemmer størrelsen på bærret, så du kan lave det større eller mindre.
Tilbehør: Fyldevat.

Et fristende jordbær i nøgleringen? Sy en lille strop omkring nøgleringen, og sy et strikket bær fast.


Der startes i bunden af bærret og strikkes opefter. Slå 4 m op med rød. Strik 5 p glat frem og tilbage, start med 1 r-p. Saml 4 nye m op langs de 3 ”frie” sider af den lille firkant = 16 m, og strik videre rundt i glat. På 1. omg strikkes de nye m dr r for at lukke evt. huller. Strik 6 omg lige op. På 7. omg tages ud således: *2 r, tag ud i næste m ved at strikke 1 r i foregående omg’s m, strik m r, og lad begge m glide af p, 1 r*, gent fra * til * hele omg rundt = 20 m. Strik 2 omg lige op. På næste omg tages ud således: *2 r, tag ud som forrige gang, 2 r*, gent fra * til * = 24 m. Strik 2 omg lige op. På næste omg tages ud således: *2 r, tag ud som forrige gang, 3 r*, gent fra * til * = 28 m. Strik 4 omg lige op. På næste omg strikkes ”blade” ind med grøn: På hver p strikkes den midterste m grøn. På næste omg strikkes de 3 midterste m grønne. På næste omg strikkes de 5 midterste m grønne. Bryd den røde tråd, og hæft forsigtigt ender. På næste omg tages ind således: *1 r, 2 r sm, 1 r, 2 r sm, 1 r*, gent fra * til * omg rundt = 20 m. Fyld bærret med vat. På næste omg tages ind således: *2 r sm, 1 r, 2 r sm*, gent fra * til * omg rundt = 12 m. På næste omg strikkes de 3 m på hver p sm til 1 m = 4 m. Strik 5 omg med de 4 m. Bryd garnet, og hæft ende. Sy små ”frø” i maskesting.

Hendes Verden nr. 21/2014

► SE OGSÅ: Broder selv: Fint jordbær på mærkat

► SE OGSÅ: Sy selv: Små og store jordbær

► SE OGSÅ: Strik selv: Pigekjole med striber og jordbær