Sødt fastelavnskostume: En bedårende bellis fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri

Sødt fastelavnskostume: En bedårende bellis fra HendesVerden

Sødt fastelavnskostume: En bedårende bellis

Del på

At blive klædt ud som en smuk blomst er et godt alternativ til de mange småpiger med prinsessedrømme.

Af webhexen 05.feb.2015 Håndarbejde

Størrelse: Ca. 1-2 år.

BLOMST
Materialer: 1 meter gult tyl til nederdel, 50 cm hvidt bomuldsstof til kronblade og hatteskygge, ca. 25 cm gult bomuldsstof til hattepuld, 1 hvid knap, 50 cm flæseelastik (6 cm bredt), 1 gul T-shirt, vlieseline og ca. 50 cm bånd med margueritter.

Materialerne er fra Stof og Stil, dog ikke T-shirten som er fra H&M.

Klippevejledning: Overfør mønsterdelen til fuld størrelse.

1.
Klip 6 stk. kronblade, og stryg vlieseline på vrangsiden.

Vejledning: Del tyllen i 3 lige store stykker. Sy hvert stykke sammen midtbag, læg dem ind i hinanden, og sy dem sammen foroven med en rynketråd til nederdelen. Hæft kronbladene på langs den øverste kant, 3 stk. midtfor og 3 stk. midtbag. Sy flæseelastikken på som linning, samtidig med at kronbladene sys fast.

Klip 10 stk. til puld og 14 stk. til skygge. Sy pulddelene sammen til 2 hattedele med 5 puldstykker i hver. Stryg vlieseline på skyggedelene, sy delene sammen 2 og 2, ret mod ret.

Vend, pres og læg dem langs kanten på det ene puldstykke, og stik dem fast. Sy de 2 pulddele sammen ret mod ret, lad en åbning stå – vend og sy åbningen til. Sy knappen på øverst på hatten.

Sy margueritbåndet på langs halskanten.

Klik her og hent diagram til bellis-kostumet

Del på
Kommentarer (0)

Henter...