Strik en fin filtet kastaniehue fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Strik en fin filtet kastaniehue

Vi går vinteren i møde, og de lune ting skal frem. Hvis du vil holde varmen om ørerne, er den søde hue lige sagen. På grund af filtningen er den næsten vindtæt.

Af:: Kastanie Strik Foto: Thomas Hergaard
01. okt. 2014 | Håndarbejde | Hjemmet

Str:

(baby) 2 (5) 10 år (voksen).

Materialer:

(50) 50 (50) 50 (50) g Spindrift (100 % shetlandsk uld, løbelængde 210 m/50 g) fra Kastanien. Desuden garnrester i ren uld til totter.

Pinde:

En 40-60 cm lang rundp nr. 3. 2 strømpep nr. 3 til aflukning.

Strikkefasthed:

28 m og 36 p i glat på p nr. 3 = 10 x 10 cm.

Slå (96) 120 (136) 152 (160) m op på en rundp nr. 3, og strik rundt i omg i glat. Strik (75) 80 (90) 90 (100) omg lige op. Nu lukkes huen af på denne måde fra rsiden: Sæt de første (12) 15 (17) 19 (20) m på en strømpep, fold arb vrang mod vrang, og læg m sammen med de næste (12) 15 (17) 19 (20) m på omg. Luk m af som sædvanligt, men stik igennem 1 m fra begge dele. Sæt de næste (12) 15 (17) 19 (20) m på en strømpep, fold arb vrang mod vrang med de næste (12) 15 (17) 19 (20) m, og luk m af på samme måde som før. Bryd garnet. Gent aflukningen, idet der lukkes af fra spidsen og ind mod midten af huen, slut med den sidste aflukning fra midten af huen og ud i spidsen.

Montering:

Lav små totter af f.eks. 4 tråde uld. Garnenderne filter nemmest sammen, hvis garnet er revet over. Riv garnet over i ca. 8 cm's længde. Saml trådene og fold dem på midten, træk dem igennem 2 m fra rsiden af huen med en hæklenål. Lås totten ved at trække garnenden igennem løkken. Dekorer med så mange totter, som der ønskes. Hvis man klipper totterne lidt ned, bliver de mere kugleagtige. Filt huen i vaskemaskine ved 40 grader.

Kastanie strik - tlf. 64 44 10 20 - www.kastaniestrik.dk

Opskriften er fra Hjemmet nr. 46/2007