Strik en fin hættebluse til baby fra Hjemmet
Foto: Line Falck

Strik en fin hættebluse til baby fra Hjemmet

Strik en fin hættebluse til baby

Del på

En fin råhvid hættebluse med lomme og kvaster strikket i blød økologisk uld.

Af Hanne Bendix 19.mar.2014 Håndarbejde

Str.: 6 (12) 18 mdr.

Overvidde: 60 (64) 70cm.

Længde: 27 (30) 33 cm.

Materialer: 200 (250) 250 g råhvidt nr. 80 i Pura Lana (100 % økologisk uld, løbelængde 115 m/50 g) fra Gepard Garn.

Pinde: Nr. 4. En hjælpep nr. 4. En lille rundp nr. 4 til hættekanten.

Strikkefasthed: 21 m og 27 p i glat på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden.

Ryg: Slå 64 (68) 74 m op på p nr. 4, og strik 5 p retst. Fortsæt i glat. Strik lige op, til arb måler 14 (16) 18 cm. Luk til ærmegab i begge sider for 4 m. Strik lige op med de resterende 56 (60) 66 m, til hele arb måler 27 (30) 33 cm. Luk til skulder i begge sider for 13 (15) 18 m. Sæt de resterende 30 m på en tråd til hætte.

Forstykke: Strikkes som ryggen, bortset fra lomme og halsudskæring. Når arb måler 10 (11) 12 cm, strikkes lomme. Strik med hjælpep 1 m op i hver af de midterste 22 m, 6 (7) 7 cm under m, der sidder på p. Strik nu over disse 22 nye m i glat med ret på alle p over de yderste 2 m i hver side. Når lommen måler 6 (7) 7 cm, strikkes de 22 m sm med de midterste 22 m på forstykket, 1 og 1 m fra hver del på næste p fra rsiden. Strik som til ryggen, til arb måler 20 (23) 26 cm. Her deles arb til slids, og hver side strikkes færdig for sig. Strik 30 (32) 35 m til den ene del, og strik r på alle p over de 2 yderste m ved slidsen. Når slidsen måler 4 cm, lukkes til hals fra halsudskæringen på hver 2. p for 1 x 9 m, 3 x 2 m og 2 x 1 m. Luk til skulder som på ryggen. Strik den anden side af slidsen pa samme måde, blot modsat, og strik 4 m op bag de yderste 4 m ved slidsens anden side.

Ærmer: Slå 28 (32) 36 m op på p nr. 4, og strik 5 p retst. Skift til glat. Strik lige op med 1 udt i begge sider af hver 4. p, til der er 56 (60) 64 m. Strik lige op, til ærmet måler 22 (25) 28 cm. Luk løst af lige over.

Montering og hætte: Sy skuldersømme sm. Sy ærmets aflukningskant i ærmegabet, idet de øverste 2 cm af ærmet sys sm med de aflukkede 4 m. Sy ærme- og sidesømme sm.

Hætte: Strik 22 m op langs hvert forstykke og strik hen over de 30 m på ryggen. Strik glat, idet der tages jævnt ud til 78 (82) 86 m på 1. p, strik retst over de yderste 2 m i hver side. Efter 6 p, lukkes i begge sider på hver 2. p for 1 x 4 m, 1 x 2 m og 1 x 1 m. Strik lige op med de resterende m, til hatten fra beg måler 17 (19) 21 cm. Luk i begge sider på hver 2. p for 5 x 5 m. Luk de resterende m af.

Hættekant: Sy hætten sm foroven. Strik 44 (48) 52 m op fra retten på hver side af sømmen foroven. Strik, til der er 5 riller retst. Luk løst af i r fra vrsiden. Buk kanten halvt om på vrangen, og sy til, til løbegang. Sno en snor, og trak den igennem løbegangen. Lav 2 trenser i den ene side af slidsen, og sy knapper i den anden side af slidsen. Sy en stor kvast i toppen af hætten, og sy en lille kvast i hver snorende.

Opskriften er fra Hjemmet nr. 07/2007

Del på
Kommentarer (0)

Henter...