Strik en skøn bluse med hulmønster fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Strik en skøn bluse med hulmønster

Strik en let model i en dejlig varm orange, der passer til den kommende sæsons farver.

Af:: Hanne Bendix Foto: Jesper Glyrskov
08. sep. 2014 | Håndarbejde | Hjemmet

Str.:

S (M) L (XL).

Overvidde:

96 (104) 112 (120) cm.

Længde:

55 cm (alle str.)

Garn:

4 (4) 5 (5) nglorange Hemp + Cotton + Modal nr. 415 (34 % hamp/41 % bomuld/25 % modal, løbelængde 140 meter/50 g). 5 (6) 6 (7) ngl koral orange Organic Cotton + Merino Wool nr. 722 (50 % økologisk bomuld/50 % merinould, løbelængde ca. 95

meter/50 g).

Pinde:

Nr. 4½.

Strikkefasthed:

18 m og 26 p i mønster efter diagrammet på p nr. 4½ = 10 x 10 cm. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden.

Kantmasker:

Den første og sidste m strikkes ret på alle p.

Diagram:

Diagrammet viser alle p. Første p er r-siden af arb. Kantm er ikke indtegnet i diagrammet og holdes udenfor, når hulmønsteret strikkes.

Bemærk:

Når der strikkes hulmønster, er det vigtigt, at omslag og sammenstrikning af m altid følges ad. Er der ikke m nok til det ene, må det andet også undlades. Mod en kant kan det således være nødvendigt at strikke 2 m i stedet for 3 m sammen, hvis det kun er det ene omslag, der "kan komme med". I så fald gøres det i højre side af arb ved at strikke 2 r sm og i venstre side af arb som en overtrækningsindtagning: 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over.

Ryg:

Slå 93 (101) 109 (117) m op med Organic Cotton + Merino Wool på p nr. 4½, og strik 8 p retstrik, *12 p hulmønster efter diagrammet med en kantm i hver side med Hemp + Cotton + Modal (se Kantmasker og Diagram),og 10 p retstrik med Organic Wool + Merino*, gent fra * til * i alt 6 gange, slut af med at strikke 12 p hulmønster efter diagrammet med Hemp + Cotton + Modal, 7 p r med Organic Wool + Merino, og luk af i r fra vr-siden af arb.

Forstykke:

Strikkes som ryggen.

Ærmer:

Slå 54 (58) 62 (66) m op med Organic Cotton + Merino Wool på p nr. 4½, og strik 8 p retstrik, *12 p mønster efter diagrammet med en kantm i hver side med Hemp + Cotton + Modal (se Kantmasker og Diagram),10 p retstrik med Organic Cotton + Merino Wool *, gent fra * til * i alt 4 gange. Samtidig tages1 m ud i hver side af arb, første gang på 19. p og derefter på skiftevis hver 12. og 10. (skiftevis hver 10. og 8.) hver 8. (skiftevis hver 8. og 6.), til der er 66 (72) 78 (84) m på p. Luk af på den sidste af de 10 p i retstrik med Organic Cotton + Merino Wool (fra vr-siden af arb).

Montering:

Hæft alle ender. Skyl delene, centrifuger dem let, og læg dem til tørre glattet ud på et håndklæde. Sy skuldersømmene ca. 12 (13) 14 (15) cm ind fra hver side. Marker midten på ærmets aflukningskant. Sæt markeringen til ved skuldersømmen, og sy ærmerne til. Sy ærme- og sidesømmene.

► Diagram - klik her

Hvis du vil se alle de smukke nuancer, det specielle garn findes i, kan du se farvekortet på www.onion.dk. Her kan du også finde oplysninger om, hvor du finder den nærmeste forhandler.

Opskriften er fra Hjemmet nr. 36/2013