Strik selv: Barnesweater med mønster fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Barnesweater med mønster

Fin barnesweater med et super flot og moderne retromønster.

Af: Onion Foto: Jacqueline Fluri
02. okt. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Barnesweater med mønster

Str.: 1 (2) 3 (4) 6 år.
Overvidde: 60 (60) 63 (67) 71 cm.
Hel længde: Ca. 35 (37) 40 (43) 47 cm.
Garn: Fino Nettle + Wool, 2 (2) 3 (3) 4 ngl råhvid (fv nr. 801) og 2 (2) 3 (3) 3 ngl mørk blå (fv nr. 810) samt 1 ngl (alle str.) mørk rød (fv nr. 808) fra Onion.
Kvalitet: 70 % økologisk uld/30 % nældefibre. 50 g = ca. 130 meter.
Pinde: Strømpep nr. 3½ og 4 samt rundp nr. 3½ og 4 (60 cm).
Strikkefasthed: 21 m og 28 p i glatstrik på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Passer  strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Mønster: Diagrammet viser alle p fra r-siden af arb.

Sweater med mønster

Ryg og forstykke: Strikkes samlet op til ærmegabene. Slå 124 (124) 132 (140) 148 m op med mørk rød på rundp nr. 3½, og strik rib (2 r, 2 vr): 2 omg mørk rød, 3 omg, råhvid, 3 omg mørk blå, 3 omg råhvid. Skift til rundp nr. 4 og glatstrik, og strik samtidig mønster efter diagrammet, til arb måler 19 (21) 23 (25) 29 cm. Markér omg’s begyndelse (= den ene ”sidesøm”), og sæt endnu et mærke efter 62 (62) 66 (70) 74 m (= den anden ”sidesøm”). På den sidste omg lukkes de sidste 4 m af, fortsæt med at lukke de første 4 m af på næste omg, strik til 4 m før sidemarkeringen i den anden side: Luk 8 m af, og strik omg færdig. Lad arb hvile.

Ærmer: Slå 40 (40) 44 (44) 48 m op på strømpep nr. 3½. Markér omg’s begyndelse, og strik rib som på kroppen. Skift til p nr. 4 og glatstrik, og tag samtidig 6 m ud jævnt fordelt på første omg. Strik nu mønster efter diagrammet, og tag samtidig ud på hver 6. omg således: 1 r, 1 udt (se Udtagning), strik, til der mangler 1 m, 1 udt, 1 r – i alt 6 (6) 8 (8) 8 gange (= 58 (58) 66 (66) 70 m på p). Strik herefter lige op, til ærmet har samme højde som kroppen – det er vigtigt, at der sluttes med præcis samme p i  mønsteret, ellers kommer det ikke til at passe, når der strikkes videre. Luk igen på sidste omg de sidste 4 m af på omg, og fortsæt med at lukke de første 4 m af på næste omg. Strik omg færdig, og lad de resterende 50 (50) 58 (58) 62 m hvile. Strik et ærme magen til.

Bærestykke: Strik ærmerne ind over de aflukkede m på rundp (= i alt 208 (208) 232 (240) 256 m på p). Sæt markeringer i de 4 samlinger mellem ærmer og krop, og strik raglan:

1. omg: Strik glatstrik/mønster.

2. omg: *2 r dr sm, strik glatstrik/mønster til 2 m før næste markering, 2 r sm*. Gent fra * til * i alt 4 gange. Gent 1.-2. omg i alt 16 (16) 17 (18) 19 gange (= 80 (80) 96 (96) 104 m på p). Strik evt. endnu en omg glatstrik/ mønster, så der sluttes efter en lige p i diagrammet. Skift til strømpep nr. 3½, og strik rib (2 r, 2 vr) i halsudskæringen således: 3 omg med den fv, mønsteret ikke sluttede med, 3 omg med den anden mønster-fv, 2 omg mørk rød. Luk af i rib.

Montering: Hæft ender, og sy de små huller under ærmerne til.

Se diagrammet til barnesweater med mønster her

Hendes Verden nr. 40/2014

► SE OGSÅ: Strik selv: Flot stribet trøje

► SE OGSÅ: Strik selv: Sød oldemortrøje og -hue

► SE OGSÅ: Strik selv: Lun køreposedragt