Strik selv: Hvid oversizebluse fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Strik selv: Hvid oversizebluse fra Hendes Verden

Strik selv: Hvid oversizebluse

Smuk oversizebluse i en nem facon.

Af Leila Hafzi for Sandness Garn 18.mar.2016 Håndarbejde

**

Oversizebluse

Str.: S-M (L-XL).
Overvidde: 140 (155) cm.
Hel længde: 70 (72) cm.
Garn: Alpakka Silke, 6 (7) ngl hvid (fv nr. 1002) fra SandnesGarn.
Kvalitet: 70 % babyalpaka/30 % silke. 50 g = ca. 200 meter.
Pinde: Strømpep nr. 3½ og 4 og rundp nr. 3½ og 4 (80 cm).
Strikkefasthed: 22 m og 34 p i glatstrik på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p efter delingen.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Bemærk: Arb strikkes i glatstrik, og vr-rillerne vendes ud ved montering.


Ryg og forstykke: Strikkes samlet op til ærmegabene. Slå 308 (340) m op på rundp nr. 3½. Strik 1 omg r, 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr. Sæt et mærke i hver side med 154 (170) m til hver del. Skift til rundp nr. 4, og strik glatstrik, til arb måler 46 (47) cm. Del arb ved mærkerne, og strik hver del færdig for sig.

Ryg: (= 154 (170) m). Strik glatstrik frem og tilbage på p, og slå 1 ny m op i hver side til kantm. Strik lige op, til arb måler 60 (62) cm. Luk til skrå skulder i hver side på hver 2. p for 3, 3, 3, 3, 3, 3, 4, 4, 4, 4, 4, 4, 4, 5 (3, 4, 4, 4, 4, 4, 4, 4, 4, 4, 5, 5, 5, 5) m, samtidig når arb måler (68) 70 cm, sættes de midterste 48 m på en hjælpep til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig, idet der fortsat i halssiden på hver 2. p lukkes af for yderligere 2, 1 m. Arb
måler nu ca. 70 (72) cm. Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt.

Forstykke: (= 154 (170) m). Strikkes som ryggen, til arb måler ca. 66 (68) cm, dvs. 4 cm før hel længde. Sæt de midterste 24 m på en hjælpep til halsudskæring, og strik hver side færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for
yderligere 5, 4, 3, 2, 1 m, arb måler nu ca. 70 (72) cm. Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt.

Ærmer: Slå 40 (42) m løst op på strømpep nr. 3½. Strik 1 omg r, 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr. Skift til strømpep nr. 4, og strik rundt i glatstrik, til arb måler ca. 4 cm. Sæt et mærke rundt om første og sidste m. Tag 1 m ud på hver side af mærket, og gent udt for hver 4 (3,5) cm i alt 9 (10) gange (= 58 (62) m på p). Strik lige op, til arb måler 40 (40) cm eller ønsket længde, og luk løst af. Strik et ærme magen til.

Montering: – se Bemærk. Vend rillerne ud på ryg og forstykke, og sy skuldrene sammen. Vend vr-rillerne ud på ærmerne, og sy ærmerne i ærmegabene.

Halskant: Strik ca. 130 (134) m op på rundp nr. 3½ langs halsudskæringen inkl. de hvilende m fra hjælpep. Strik 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr. Luk af.

Hendes Verden nr. 11/2015

► SE OGSÅ: Strik selv: Oversize bluse med bladranker
► SE OGSÅ: Strik selv: Oversize bluse med saddelskuldre
► SE OGSÅ: Strik i forårspasteller: Stribet bluse med snoning ved raglan


Henter...