Strik selv: Kortærmet cardigan fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri

Strik selv: Kortærmet cardigan fra HendesVerden

Strik selv: Kortærmet cardigan

Del på

Skøn kortærmet cardigan med praktiske lommer.

Af lotte 18.apr.2016 Håndarbejde

**


Kortærmet cardigan

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: Ca. 84 (90) 96 (102) cm.
Hel længde: 56 (58) 60 (62) cm.
Garn: Superfine Merinowool, 7 (8) 8 (9) ngl havblå (fv nr. 056) fra Onion.
Kvalitet: 100 % merinould. 50 g = 125 meter.
Pinde: Rundp nr. 3½ og 4½ (begge 80 cm).
Strikkefasthed: 21 m og 30 p i glatstrik på p nr. 4½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 5 knapper, diameter 20 mm.
Bemærk: Der strikkes frem og tilbage på rundp.

 

Ryg:
Slå 88 (94) 100 (106) m op på rundp nr. 4½, og strik 8 p r (se Bemærk). Skift til glatstrik. Når arb måler 25 (26) 27 (28) cm, tages 1 m ud til ærme indenfor den yderste m i hver side på hver p i alt 22 gange (= 132 (138) 144 (150) m på p). Strik derefter lige op, til ærmet måler 22 (23) 24 (25) cm – målt fra den sidste udtagning. Luk de midterste 26 (26) 28 (28) m af til halsudskæring, og strik hver skulder færdig for sig. Luk i halssiden for yderligere 1 m på hver 2. p i alt 2 gange (= 51 (54) 56 (59) skulder-m) – den sidste p skal strikkes fra r-siden af arb. Lad arb hvile. Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt.


Venstre forstykke: Slå 42 (45) 48 (51) m op på p nr. 4½, og strik 8 p r. Skift til glatstrik. Når arb måler 12 (13) 14 (15) cm, strikkes en lomme ind således: Strik 10 (12) 14 (16) m glatstrik, 21 m i rib: 1 vr, *1 r, 2 vr*, gent fra * til *, til der er strikket rib over i alt 19 m, 1 r, 1 vr, strik glatstrik over de resterende m p hen. Strik i alt 8 p, som m viser. På den flg. p lukkes af over de 21 ribstrikkede lommem. Lad arb hvile. Slå 21 m op på p nr. 4½, og strik 24 p glatstrik. Sæt dette stykke ind i stedet for de 21 aflukkede rib-m, og fortsæt i glatstrik over alle 42 (45) 48 (51) m igen. Når arb måler 25 (26) 27 (28) cm, tages 1 m ud til ærme i siden på hver p i alt 22 gange (= 64 (67) 70 (73) m på p). Fortsæt lige op i ærmesiden, imens der samtidig strikkes halsudskæring på hver 4. p ved at strikke de sidste 2 m (fra r-siden af arb) dr r sm. Strik denne indt i alt 13 (13) 13 (14) gange (= 51 (54) 56 (59) m på p). Når forstykket måler som ryggen – bemærk, at sidste p skal være en p fra r-siden af arb lægges r-siden af ryggen mod r-siden af forstykket, og skuldrenes m strikkes sm 2 og 2 (1 m fra hvert stykke), samtidig med der lukkes løst af efterhånden.

Højre forstykke: Strikkes spejlvendt af venstre forstykke.



Montering: Lomme: Sy lommerne fast bag på forstykkerne med sting, der er usynlige på trøjens forside.

Forkant: Strik fra r-siden af arb med rundp nr. 3½ 144 (148) 152 (156) m op langs højre forkant, 37 (38) 39 (40) m op i halsudskæringen på ryggen og 144 (148) 152 (156) m op langs venstre forkant (= i alt  325 (334) 343 (352) m på p). Strik rib (1 r, 2 vr), idet p fra r-siden af arb begyndes med 1 r, 2 vr …, og p fra vr-siden af arb begyndes med 1 vr, 2 r ... På 5. p (= r-siden af arb) strikkes 5 knaphuller langs højre forkant således: Strik 4 m, luk 2 m af, * strik 17 (18) 20 (22) m, luk 2 m af*, gent fra * til *, til der er strikket 5 knaphuller, fortsæt i rib p hen. Slå på den flg. p 2 nye m op over de aflukkede m ved hvert knaphul. Strik i alt 10 p rib, og luk lidt stramt af.

Ærmekanter: Strik fra r-siden af arb med p nr. 3½ 73 (76) 79 (82) m op langs ærmets kant, og strik 10 p rib (1 r, 2 vr), idet p fra rsiden af arb begyndes med 1 r, 2 vr …, og p fra vr-siden af arb begyndes med 1 vr, 2 r ... Luk af, så kanten passer på din arm, dvs. at den hverken er for stram eller for løs. Sy ærme- og sidesømme. Sy knapper i.

Hendes Verden nr. 16/2016

► SE OGSÅ: Strik: Stribet kortærmet bluse

► SE OGSÅ: Strik selv: Smuk karrygul raglancardigan

► SE OGSÅ: Strik en lækker cardigan med lommer

Del på
Kommentarer (0)

Henter...