Strikkeopskrift babysokker
Foto: Jacqueline Fluri | Strik dine egne babysokker.
Hendes Verden

Strik selv: Lysegrå babysokker

Strik selv: Lysegrå babysokker

Skønne hjemmestrikkede sokker til baby.

Af Elsa Solholt 15.maj.2017 Håndarbejde

**


Lysegrå babysokker


Str.: 3-6 mdr.
Garn: Life, 1 ngl lysegrå (fv 807) fra Mayflower.
Kvalitet: 100 % økologisk bomuld. 50 g = 110 meter.
Pinde: Nr. 3.


Slå 42 m op, og strik mønster således: 1., 2. og 3. p: *1 r, 1 vr*, gent fra *til* p hen. 4. p (= r-siden af arb): 1 r, *1 vr, sæt 1 r og 1 vr på en hjælpep bag arb, 1 r, strik vr-m på hjælpep vr bagom ret-m, strik ret-m på hjælpep r*, gent fra *til*, og slut med 1 r. Gent disse 4 p, til der er strikket 13 p. På næste p strikkes 1 rk huller således: 2 r, *sl o, 2 r sm, 2 r*, gent fra *til* p hen. Strik 1 p r. Bryd garnet. Sæt de yderste 15 m i hver side på en hjælpep, og strik 16 p r over de 12 midterste m. Bryd garnet. Strik de 15 m på hjælpep i højre side r, saml 8 m op langs højre side af klappen, strik klappens 12 m r, saml 8 m op langs den anden side af klappen, strik de 15 m fra venstre hjælpep r. Der er nu 58 m på p. Strik 13 p r over alle m. Bryd garnet. Sæt de yderste 23 m i hver side på en hjælpep, og fortsæt således over de 12 midterste m: *1 vr løs af, 10 r, strik næste m og 1. m fra hjælpep vr sm, vend, 1 r løs af, 10 r, 1 r løs af, strik 1. m fra hjælpep r, træk den løst aftagne m over, vend*, gent fra *til*, til der er 6 m igen på hver hjælpep. Luk alle 24 m af.

Montering: Sy sokken sammen bagpå, og sy sålen til. Strik den anden sok tilsvarende. Sno 2 bånd, og træk dem igennem hulrækken.


Hendes Verden nr. 9/2014


Henter...