Strik selv: Oversize bluse med bladranker fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri | Velsiddende løs model.

Strik selv: Oversize bluse med bladranker fra HendesVerden

Strik selv: Oversize bluse med bladranker

Del på

Den løse, brede facon på denne bluse med bladranker er god til alle piger i plusstørrelser, og de smalle ærmer giver en flot slankende kontrast.

Af lotte 17.okt.2015 Håndarbejde

** 


Oversize bluse med bladranker

Str.: S/M (L/XL) XXL/XXXL.
Overvidde: 132 (163) 194 cm (målt hele vejen rundt lige under de små ærmer).
Hel længde: Ca. 70 (74) 76 cm – trøjen vil give sig lidt i længden i brug.
Garn: Linea Hør, 500 (600) 800 g camel (fv nr. 23 Ahorn) fra Karen Noe.
Kvalitet: 75 % hør/25 % bomuld. 100 g = 260 meter.
Pinde: Nr. 3½ og 4.
Hæklenål: Nr. 4.
Strikkefasthed: 18 m og 26 p i mønsterstrik på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p. Kantm er ikke indtegnet i diagrammerne.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Bemærk: Diagrammet viser alle p, første p er r-siden af arb.
Bemærk ærmer: Når der strikkes bladmønster på ærmerne, strikkes bladene forskudt som på ryg/forstykke, men der strikkes 1 vr-m mindre (dvs. 5 i stedet for 6) i vr-stolperne mellem de lodrette bladranker i str. S/M og 1 vr-m mere (dvs. 7 i stedet for 6) i str. XXL/XXXL.

Forstykke: Slå 121 (149) 177 m op på p nr. 3½. Strik rib således, hvor 1. p = r-siden af arb: 1 kantm, 3 vr, *1 r, 6 vr*, gent fra * til *, til der er 5 m tilbage: 1 r, 3 vr, 1 kantm. Strik r over r og vr over vr, til arb måler 7 (11) 13 cm. Skift til p nr. 4, og strik mønster  efter diagrammet med 1 kantm i hver side (se Bemærk og Kantmasker). Fortsæt derefter lige op, til arb måler ca. 58 (62) 64 cm. Luk nu de midterste 11 (15) 19 m af, og strik hver side færdig for sig i mønster, men kun med bladstængler (dvs. uden at strikke selve bladene) tættest ved halsudskæringen. I halssiden fortsættes med at lukke af på hver 2. p for 3, 2, 1, 1 m, hvorefter der strikkes lige op. Samtidig skrånes skulderen ved at lukke af på hver 2. p i ærmegabssiden for 4 (5) 6 m i alt 12 gange. Der strikkes således lige op i halssiden, til alle skulder-m er lukket af. Vær opmærksom på ikke at lave aflukning til skulderen i bladenes ind- og udtagninger, da disse m ikke tælles som ”rigtige” m i arb. Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.

Ryg: Slå 121 (149) 177 m op på p nr. 3½. Strik 7 (11) 13 cm rib som på forstykket. Skift til p nr. 4, og fortsæt i mønster – husk at begynde ved den rette markering i diagrammet. Fortsæt, til arb måler ca. 58 (62) 64 cm, og strik aflukning til skrå skuldre i hver side på samme måde som på forstykket: Luk af i begyndelsen af hver p for 4 (5) 6 m i alt 5 gange i hver side. Samtidig med den 6. aflukning til skulder lukkes de midterste 11 (15) 19 m af, og hver side strikkes færdig for sig. I halssiden lukkes på hver 2. p for yderligere 4, 2, 1 m, hvorefter der strikkes lige op, til alle 12 aflukninger til skrå skulder er foretaget. Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.

Ærmer: Slå 51 (58) 65 m op på p nr. 3½. Strik rib, hvor 1. p er r-siden af arb og strikkes: 1 kantm, 3 vr, *1 r, 5 (6) 7 vr*, gent fra * til *, til der er 5 m tilbage: 1 r, 3 vr, 1 kantm. Strik r over r og vr over vr, til ribkanten måler 1,5 cm – sørg for at slutte med en p fra vr-siden af arb. Herefter strikkes bladmønster efter diagrammet, men med forskellige antal vr-m mellem bladrankerne i de forskellige str. (se Bemærk ærme). Når mønsterrapporten er strikket 1 gang i højden, fortsættes i rib (som m viser). Strik 3 p rib. På 4. p (= vr-siden af arb) strikkes således: 1 kantm, 2 r, 1 udt (se Udtagning), 1 r, 1 vr, *2 (3) 4 r, 1 udt, 3 r, 1 vr*, gent fra * til * i alt 7 gange, og slut med 3 r, 1 kantm. Gent udt for hver 16. (18.) 18. p i alt 3 gange, idet der bliver 1 m mere i hvert vr-parti for hver udt (set fra r-siden af arb!) – bemærk, at første og anden gang, der tages ud (fra vr-siden af arb), tages ud i det lille r-parti i begyndelsen af p, tredje gang, der tages ud, tages ikke ud i r-partiet i begyndelsen af p, men i r-partiet i slutn af p i stedet for. Efter alle udt strikkes lige op, til ærmet måler 26 cm (alle str.). Luk af. Strik det andet ærme magen til.


Montering: Sy skuldersømmene. Markér ærmernes aflukningskanters midte, og sy ærmerne fast på tunikaen med markeringerne ud for skuldersømmene. Sy ærmeog sidesømme. Hæft alle ender. Hækl en kant af fm rundt langs halsudskæringen med hæklenål nr. 4.


Efterbehandling: Blusen kan maskinvaskes i uldsæbemiddel, centrifugeres let og lægges udbredt til tørre på et håndklæde. Hørrens fibre bevares derved smidige – og bliver smukkere og blødere i brug.

Se diagrammet til oversize bluse med bladranke her

Hendes Verden nr. 42/2014

► SE OGSÅ: Strik selv: Oversize bluse med saddelskuldre

► SE OGSÅ: Strik selv: Jakke med læderkanter

► SE OGSÅ: Strik selv: Kort trøje med snoninger

Del på
Kommentarer (0)

Henter...