Strik selv: Raglansweater fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Raglansweater

Den langhårede mohair i denne raglansweater er et meget taknemmeligt garn at strikke i – det skjuler fuldstændigt alle ujævnheder.

Af:: Onion Foto: Jacqueline Fluri
12. nov. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

** Raglansweater

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: Ca. 94 (102) 110 (118) cm.
Hel længde: Ca. 70 (70) 72 (72) cm.
Garn: Mohair + Wool, 6 (7) 7 (8) ngl råhvid (fv nr. 301) fra Onion.
Kvalitet: 50 % mohair/50 % uld. 50 g = 145 meter.
Pinde: Strømpep nr. 4½ og 5½ samt rundp nr. 4½ (80 cm) og nr. 5½ (40 og 80 cm).
Strikkefasthed: 16 m og 24 p i glatstrik på p nr. 5½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Overtrækningsindtagning (o-indt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over.

Ryg- og forstykke: Strikkes samlet og rundt op til ærmegabene. Slå 152 (164) 176 (188) m op på rundp nr. 4½, og strik 7 cm rundt i rib (2 r, 2 vr). Skift til rundp nr. 5½, og fortsæt i glatstrik. Sæt en markering i hver side med 76 (82) 88 (94) m på hver del. Når arb måler 48 (48) 50 (50) cm, lukkes 4 (4) 5 (5) m af på hver side af hver markering (= i alt 8 (8) 10 (10) m i hver side) til ærmegab. Der er nu 68 (74) 78 (84) m tilbage på hver del. Lad arb hvile, og strik ærmerne.


Ærmer: Slå 40 (40) 44 (44) m op på strømpep nr. 4½, og strik 7 cm rundt i rib (2 r, 2 vr). Skift til rundp 5½, og fortsæt i glatstrik, idet der tages 4 (4) 6 (6) m ud på 1. omg (= 44 (44) 50 (50) m på p). Sæt en markering ved omg’s begyndelse. Herefter tages 1 m ud (se Udtagning) efter omg’s første m og før omg’s sidste m (= udt af i alt 2 m på omg). Gent disse udt på hver 8. omg i alt 8 (9) 8 (10) gange (= 60 (62) 66 (70) m på p). Når ærmet måler 45 (45) 46 (46) cm, lukkes 4 (4) 5 (5) m af på hver side af markeringen (= i alt 8 (8) 10 (10) m på undersiden af ærmet). Lad de resterende 52 (54) 56 (60) m hvile. Strik et ærme magen til.

Raglanindtagning: Saml alle delene på den store rundp nr. 5½, sæt en markering ved omg’s begyndelse (= samlingen mellem ryg og venstre ærme) samt en markering mellem 2 m ved hver af de øvrige 3 samlinger. Strik 1 omg r, til der er 4 m tilbage på omg (dvs. på ryggen ved venstre skulder). Tag nu ind til raglan således: *1 o-indt (se Overtrækningsindtagning), 1 vr, 2 r, 1 vr, 2 r sm, strik, til der er 4 m tilbage inden næste markering*, gent fra * til * omg rundt. De 4 m mellem raglan-indt strikkes [1 vr, 2 r, 1 vr] på alle omg, op til halskanten. Gent raglanindt på hver 4. omg i alt 4 (4) 5 (5) gange og derefter på hver 2. omg, til der er 32 (34) 36 (38) m tilbage på forstykket (mellem markeringerne). Luk nu af til halsudskæring for de midterste 16 (18) 20 (20) m på forstykket, og strik herefter resten af arb frem og tilbage på p, idet raglanindt fortsætter, hvor det er muligt. Luk i halssiden for yderligere 2, 1 (2, 1) 2, 1, 1 (2, 2, 1) m på hver 2. p i halssiden. Sørg for at slutte med en p fra vr-siden af arb. Lad m sidde på p, og fortsæt umiddelbart herefter med at strikke halskanten.

Halskant: Saml nu m op langs halsudskæringen, så der er i alt 88 (92) 96 (96) m på p. Skift til rundp nr. 4½, og strik 14 omg rib (2 r, 2 vr). Luk af i rib, ikke for fast.


Montering: Sy hullerne under ærmerne. Læg sweateren mellem to fugtige håndklæder, og lad den tørre.

Hendes Verden nr. 46/2014

► SE OGSÅ: Strik selv: Retstrikket raglanbluse

► SE OGSÅ: Strik selv: Armygrøn raglanbluse

► SE OGSÅ: Strik selv: Mintgrøn raglanbluse i netmønster