Strik selv: Sommerbluse med korte vingeærmer fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri | Ærmer og bluse er strikket i ét – på den måde slipper du for den mest besværlige del af monteringen.

Strik selv: Sommerbluse med korte vingeærmer fra HendesVerden

Strik selv: Sommerbluse med korte vingeærmer

Del på

Smuk sommerbluse, der er rig på detaljer.

Af lotte 19.maj.2016 Håndarbejde

** 


Sommerbluse med korte vingeærmer

Str.: S/M (L/XL).
Overvidde: 116 (126) cm.
Hel længde: 58 (60) cm.
Garn: Rasmilla’s Yndlingsgarn, 3 (3) ngl Græshoppe (fv nr. 040) fra Rasmilla.
Kvalitet: 55 % lammeuld/45 % bomuld. 50 g = 350 meter.
Pinde: Nr. 2½ og 3.
Strikkefasthed: 27 m og 36 p i glatstrik på p nr. 3 = 10 x 10 cm.
Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Overtrækningsindtagning (=oindt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over.
Bemærk: Diagrammet viser alle p. Første p i diagrammet er rsiden af arb.


Ryg:
Slå 113 (121) m op på p nr. 2½. Strik rib (1 r, 1 vr), til arb måler 7 (8) cm, og tag på den sidste rib-p (der strikkes fra vr-siden af arb) 19 (19) m ud jævnt fordelt (= 132 (140) m på p). Skift til p nr. 3, og strik glatstrik over de yderste 33 (37) m i hver side
og hulmønster efter diagrammet over de midterste 66 m (begge str.). Når arb måler 12 (13) cm, tages 1 m ud i hver side af arb således (fra r-siden af arb): 3 r, 1 udt (se Udtagning), strik, til der er 3 m tilbage på p: 1 udt, 3 r. Gent denne udt på hver 4. p i  alt 14 (16) gange (= 160 (172) m på p). Strik 3 p lige op. På de flg. 4 p slås 3 nye m op i slutn af hver p (= 172 (184) m på p). Strik lige op, til arb måler 56 (58) cm. Luk nu af til halsudskæring for de midterste 78 (82) m, og strik hver side færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for yderligere 3, 2, 1 m. Når arb måler 58 (60) cm, lukkes de resterende 41 (45) m lige af.



Forstykke: Slå op, og strik som ryggen. Samtidig, når arb måler 38 (40) cm, deles arb på midten til V-udskæring, og hver side strikkes færdig for sig. På p fra r-siden af arb tages ind til V-udskæringen før MF således: Strik hen til 2 m før hulmønsteret, 2 r sm, strik hulmønsteret. Gent disse indt på hver 2. p i alt 28 (30) gange (= 58 (62 m på p). Strik derefter lige op, til arb måler 58 (60) cm. Luk nu de yderste 41 (45) m af til skulder, og fortsæt hulmønsteret over de inderste 17 m til bræmme i nakken. Strik diagrammet igennem yderligere 9 (10) gange i højden, og luk de resterende 17 m lige af. Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt, idet indt strikkes på p fra r-siden af arb efter V-udskæringen MF således: Strik hulmønsteret, 1 o-indt (se Overtrækningsindtagning), strik p hen.

Montering: Sy skulder- og sidesømme. Sy bræmmen sammen MB. Hold og sy bremmen til langs udskæringen. Damp arb forsigtigt. Hvis kanten flaner ved nakken, kan du evt. hækle en omg krebsem (= fm hæklet fra venstre mod højre) rundt langs halsudskæringen med hæklenål nr. 2.

Se diagrammet til sommerbluse med korte vingeærmer her

Hendes Verden nr. 31/2014

► SE OGSÅ: Strik selv: Vest med striber og vingeærmer
► SE OGSÅ: Strik selv: Retstrikket sommertop
► SE OGSÅ: Strik selv: Fin top på tynde pinde

Del på
Kommentarer (0)

Henter...