Strik selv: Top med blå blomster fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Strik selv: Top med blå blomster fra Hendes Verden

Strik selv: Top med blå blomster

Strik selv en top med blomster og kongelig inspiration.

Af Jette Stromski for Cewec 02.maj.2016 Håndarbejde

**

Top med blå blomster

 

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 88 (97) 106 (114) cm.
Hel længde: 53 (56) 59 (61) cm.
Garn: Cottonwood, 7 (7) 8 (9) ngl råhvid (fv nr. 41101) og 1 ngl blå (fv nr. 41113) fra Cewec.
Kvalitet: 100 % bomuld. 50 g = 105 meter.
Pinde: Nr. 3½, rundp nr. 3½ (40-60 cm).
Strikkefasthed: 22 m og 30 p i glatstrik på p nr. 3½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Rillemønster: 1. p (= r-siden af arb): vr. 2. p: r. 3. p: r. 4. p: vr. 5. p: r. 6. p: r. På ærmerne gentages disse 6 p.



Ryg: Slå 99 (109) 119 (127) m op på p nr. 3½, og strik 1 p ret (= arb’s vr-side). Fortsæt med at strikke rillemønsteret (se Rillemønster) igennem 1 gang, og strik derefter 1 p vr, 1 p ret. Fortsæt i glatstrik, til arb måler 34 (36) 38 (39) cm. Luk af til ærmegab i hver side på hver 2. p for: 5, 2 (7, 2) 8, 2 (9, 2) m (= 85 (91) 99 (105) m på p). Fortsæt med at lukke af til ærmegab ved at strikke de 2 første m på p dr r sm og de 2 sidste m på p r sm. Gent indt på hver 2. p i alt 5 gange (= 75 (81) 89 (95) m på p). Fortsæt lige op i glatstrik, til ærmegabet måler 14 (15) 16 (17) cm. Luk nu af for de midterste 33 (35) 43 (45) m til halsudskæring, og strik hver side færdig for sig. Luk på hver 2. p i  halssiden af for yderligere 1, 1, 1 m (= 18 (20) 20 (22) m tilbage på p). Sæt de resterende m i hvil, når arb måler 53 (56) 59 (61) cm. Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt.


Forstykke: Slå op, og strik som på ryggen, til ærmegabet måler 4 (5) 6 (7) cm. Luk nu af til halsudskæring for de midterste 21 (23) 25 (27) m, og strik hver del færdig for sig. Luk på hver 2. p i halssiden for yderligere 3, 2, 1, 1, 1, 1 (3, 2, 1, 1, 1, 1) 3, 3, 2, 2, 1, 1 (3, 3, 2, 2, 1, 1) m. Sæt de resterende 18 (20) 20 (22) m i hvil, når arb måler 53 (56) 59 (61) cm – som ryggen. Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt.

Ærmer:
Slå 72 (76) 80 (84) m op på p nr. 3½, og strik 1 p ret (= arb’s vr-side). Fortsæt derefter med at strikke rillemønsterets 6 p, til ærmet måler 8 (8) 10 (10) cm (målt let strakt). Nu lukkes af til ærmekuppel i hver side på hver 2. p for 5, 2 (7, 2) 8, 2 (9, 2) m (= 58 (58) 60 (62) m på p). Fortsæt herefter med at strikke de 2 første m på p dr r sm og de 2 sidste m på p r sm, på hver 2. p, til ærmet måler ca. 20 (21) 22 (23) cm. Luk de resterende m af. Strik et ærme magen til.



Montering: Sy skuldrene sm. Beg ved den ene skuldersøm, og saml med rundp nr. 3½ fra r-siden af arb ca. 130 (134) 136 (138) m op langs halsudskæringen. Strik rundt i rillemønster således: 3 omg vr, 3 omg r, 3 omg vr. Luk af i ret. Sy ærmerne i ærmegabene, og sy ærme- og sidesømme. Brodér til sidst 4 blomster i maskesting efter diagrammet på blusens forstykke (se foto).

Se diagrammet til top med blå blomster her

Hendes Verden nr. 18/2015

► SE OGSÅ: Strik selv: Top med blomster
► SE OGSÅ: Strik selv: Flot zigzagtop
► SE OGSÅ: Strik selv: Sommertop med snoninger

dupa

Henter...