'
Strik selv: Top med hulmønster oppe og nede fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Strik selv: Top med hulmønster oppe og nede fra Hendes Verden

Strik selv: Top med hulmønster oppe og nede

Find strikketøjet frem og strik denne smukke top med hulmønster både oppe og nede.

Af Permin 23.jun.2016 Håndarbejde

**

Top med hulmønster oppe og nede

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: Ca. 86 (92) 100 (108) cm.
Hel længde: Ca. 54 (55) 56 (57) cm.

Garn: Bonnie, 3 (4) 4 (4) ngl fersken (fv 4) fra Permin.
Kvalitet: 100 % bomuld. 50 g = ca. 220 meter.
Pinde: Rundp nr. 4 og 4½ (60 og 80 cm).
Strikkefasthed: 22 m i glatstrik = 10 m i bredden på p nr. 4½. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Ryg/forstykke: Slå 180 (192) 216 (228) m lidt løst op på rundp nr. 4 (slå evt. op på rundp nr. 4½), og strik rundt. Strik (1 omg vr, 1 omg r) 2 gange. Skift til rundp nr. 4½, og fortsæt rundt i mønster efter diagrammet, dvs. gent diagrammets 12 m omg rundt. Når diagrammets nederste 13 omg er strikket, fortsættes i glat, idet m-tallet på første omg reguleres til 178 (190) 212 (226) m. Sæt et mærke i hver side. Når arb måler 24 cm, tages 1 m ud i hver side (1 m før og efter mærket). Tag ud på denne måde med 4 (4) 6 (4) cm’s mellemrum i alt 3 (3) 2 (3) gange (= 190 (202) 220 (238) m på p). Når arb måler 36 cm, lukkes 12 (12) 13 (14) m af til ærmegab i hver side, og der er 83 (89) 97 (105) m til hhv. ryg og forstykke. Fortsæt med bærestykket.




Bærestykke: Slå 49 (55) 59 (63) m løst op i hver side over de aflukkede m (= 264 (288) 312 (336) m). Begynd midtbag med ryggens midterste m. Strik 1 omg r. Strik derpå mønster efter diagrammet, dvs. gent diagrammets 12 m omg rundt. Tag ind efterhånden som vist i diagrammet. Når diagrammet er strikket, er der 132 (144) 156 (168) m på p. Skift til rundp nr. 4. Strik 1 omg således: (2 r sm, 10 r) omg rundt = 121 (132) 143 (154) m. Strik 1 omg vr, 1 omg r. Luk af i vr på næste omg.


Montering: Hæft ender, og damp evt. arb let fra vr-siden.

Se diagrammet til top med hulmønster oppe og nede her

Hendes Verden nr. 25/2015

► SE OGSÅ: Strik selv: Smuk enkel top
► SE OGSÅ:  Strik selv: Smuk tætsiddende top
► SE OGSÅ:  Strik selv: Fin blå top i hulmønster


Henter...