Strik selv: Top med korte ærmer fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Top med korte ærmer

Er du til helt klassisk design i gode materialer, har du her sommerens bedste opskrift.

Af:: Onion Foto: Anitta Behrendt
14. jun. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

Top med korte ærmer

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 81 (91) 101 (111) cm.
Hel længde: 57 (58) 59 (60) cm.
Garn: Hemp+Cotton+Modal, 4 (5) 6 (7)
ngl turkis (fv nr. 420) fra Onion.
Kvalitet: 34 % hamp/41 % bomuld/25
% modal. 50 g = 140 meter.
Pinde: Nr. 4.
Hæklenål: Nr. 2½.
Strikkefasthed: 20 m og 32 p i mønsterstrik på p nr. 4 = 10 x 10 cm.
Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Tilbehør: 6 knapper, diameter 18 mm. Overtrækningsindtagning (o-indt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over.

Top med korte ærmer

Mønster: (Mønster deleligt med 10 + 3) 1. p og 3. p (= r-siden af arb): 2 r, sl o, 1 o-indt (se Overtrækningsindtagning), *5 r, 2 r sm, sl o, 1 r, sl o, 1 o-indt*, gent fra *til*, til der er 9 m tilbage på p: 5 r, 2 r sm, sl o, 2 r. 2. p og alle øvrige lige p: 1 r, vr til sidste m: 1 r. 5. p: r. 7. p og 9. p: 4 r, *2 r sm, sl o, 1 r, sl o, 1 o-indt, 5 r*, gent fra *til*, til der er 9 m tilbage på p: 2 r sm, sl o, 1 r, sl o, 1 o-indt, 4 r. 11. p: r. 12. p: som 2. p. Gent 1. p-12. p.

Selv den bedste sommer byder på dage, hvor et lille ærme er velkomment. Med dette blandingsgarn (se opskriften) får du en trøje, der på én gang er let og varmer.

Ryg: Slå 83 (93) 103 (113) m op på p nr. 4, og strik 2 p glatstrik. Fortsæt i mønster (se Mønster). Når arb måler 35 cm (alle str.), slås 15 m op i hver side til ærmer. Disse m strikkes med i mønsteret (= 113 (123) 133 (143) m på p). Strik lige op, til arb måler ca. 56 (57) 58 (59) cm – sørg for at slutte med enten 3. eller 11. mønster-p. Luk nu til halsudskæring for de midterste 35 (35) 39 (39) m, og strik hver side færdig for sig. Strik yderligere 2 p, og lad de resterende 39 (42) 44 (47) skulder-m hvile. Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt.

Venstre forstykke: Slå 43 (48) 53 (58) m op på p nr. 4, og strik 2 p glatstrik. Fortsæt i mønster, hvor der i str. S og L strikkes som på ryggen, imens der i str. M og XL sluttes således på de forskellige mønsterp: 1. og 3. p sluttes med 4 r, og 7. og 9. p sluttes med 2 r sm, sl om, 2 r. Slå nye m op i siden til ærme som på ryggen, og strik derefter 4 (5) 6 (6) cm lige op. Luk derefter af til halsudskæring mod forkanten ved at strikke de 2 sidste m r sm på hver 2. p, til der er 39 (44) 47 (52) m tilbage på p. Strik lige op, til forstykket måler som ryggen – sørg for at slutte med præcis samme mønsterp som på ryggen. Læg r-siden af ryggen mod r-siden af forstykket, og strik 1 m fra ryggen og 1 m fra forstykket r sm, samtidig med at m lukkes af efterhånden.

Højre forstykke: Strikkes spejlvendt af venstre forstykke: Slå 43 (48) 53 (58) m op på p nr. 4, og strik 2 p glatstrik. Fortsæt i mønster, hvor der i str. S og L strikkes som på ryggen, imens der i str. M og XL begyndes med 7. p i  mønsteret, og de forskellige mønsterp sluttes således: 7. og 9. p sluttes med 2 r sm, sl om, 2 r. 1. og 3. p sluttes med 4 r. Indt til halsudskæring foretages ved at strikke 2 dr r sm i begyndelsen af p fra r-siden af arb.

Montering: Sy ærme- og sidesømme. Hækl 1 rk fm rundt langs forkanter og halsudskæring, idet der hækles 5 knaphuller op langs højre forkant således: 1 fm, 3 lm, spring ca. 1 cm af kanten over, 1 fm. Det nederste knaphul hækles ca. 5 cm fra den nederste kant, det øverste ved V-udskæringens begyndelse, de øvrige jævnt fordelt derimellem. Sy knapper i højre forstykke.

Hendes Verden nr. 24/2014

► SE OGSÅ: Strik selv: Smuk enkel top

► SE OGSÅ: Strik selv: Smuk tætsiddende top

► SE OGSÅ: Strik selv: Flot gul retroundertrøje.