Strik top
SPONSORERET indhold

Strik selv: Top med lange masker

Sort top med lange masker, som er sjov at strikke.

Af:: Stine Hoelgaard Johansen Foto: Jacqueline Fluri
19. jun. 2017 | Håndarbejde | Hendes Verden

Top med lange masker


Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: Ca. 95 (104) 113 (122) cm.
Hel længde: Ca. 57 (59) 65 (67) cm.
Garn: Elvira, 5 (6) 7 (8) ngl sort (fv 09) fra Permin.
Kvalitet: 40 % silke/42 % bomuld/18 % hamp. 50 g = 135 meter.
Pinde: Nr. 3 og 4 samt rundp nr. 3 og 4 (80 cm).
Strikkefasthed: 20 m x 26 p i glatstrik = 10 x 10 cm på p nr. 4. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Lange masker: 1. omg: Slå garnet 2 gange om p, før m strikkes. 2. omg: Strik alle m, mens omslagene fra forrige omg glider af p.
Bemærk: Blusen strikkes nedefra.

Strikkeopskrift: Top med lange masker

Bul: Slå 190 (208) 226 (244) m op på rundp nr. 3. Strik 5 p r frem og tilbage. Skift til rundp nr. 4, og fortsæt rundt i glatstrik, til arb måler 30 (32) 34 (36) cm. Sæt en hjælpetråd i starten samt efter halvdelen af m. Luk for 5 m på hver side af hjælpetrådene på næste omg. Strik hver side færdig for sig.

Ryg: Luk til raglan: 2 r, 2 r sm, strik, til der er 4 m tilbage på p, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r. Gent denne indt på hver 2. p 5 (6) 7 (9) gange i alt. Der er nu 78 (82) 89 (94) m. Lad m hvile.

Forstykke: Strikkes som ryggen. Lad m hvile.

Ærme: Slå 64 (68) 72 (76) m op på p nr. 3. Strik 5 p r frem og tilbage. Skift til p nr. 4. Strik 2 p glatstrik. Luk 5 m på de næste 2 p i hver side af arb. Fortsæt med raglanindt som på ryg og forstykke. Der er nu 44 (46) 48 (50) m. Lad arb hvile, og strik et ærme mere.

Strikkeopskrift: Top med lange masker

Bærestykke: Saml alle dele på rundp nr. 4 med 1 omg r ved at strikke 1. ærme, forstykket, 2. ærme og ryggen. Der er nu 244 (256) 274 (288) m. Strik 1 omg vr og 1 omg r, 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr, 1 omg r. Strik lange m (se Lange masker) over de næste 2 omg. *Strik 1 omg vr og 1 omg r, hvor der samtidig tages jævnt fordelt 24 (27) 23 (25) m ind. Strik 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr, 1 omg r. Strik lange m over de næste 2 omg*, gent fra * til * 3 (3) 4 (4) gange i alt. Der er nu 172 (175) 182 (188) m. Strik 1 omg vr og 1 omg r, tag samtidig jævnt fordelt 40 m ind (gælder alle str.). Der er nu 132 (135) 142 (148) m. Strik 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr, og luk af i vr fra r-siden.

Montering: Hæft ender. Sy slidsen sm forneden på bullen. Sy ærmesømmene. Sy hullerne under ærmerne sm. Damp arb forsigtigt.

Hendes Verden nr. 25/2016

Anbefalet til dig