Strik selv: Top med spids for og bag fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Top med spids for og bag

Toppen bliver strikket i fire dele, der sys sammen. Dette samt det enkle mønster i falsk patent gør det til en nem og hurtig strikket model.

Af: Villy Jensen Foto: Jacqueline Fluri
25. maj. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Top med spids for og bag

Str: S (M) L.
Brystvidde: 86 (94) 102 cm.
Garn: Almina, 5 (6) 7 ngl hvid fra Villy Jensen.
Kvalitet: 100 % merc. bomuld. 50 g = ca. 169 meter.
Pinde: Nr. 3.
Hæklenål: Nr. 2½.
Strikkefasthed: 25 m i mønster = 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Mønster: 1 p: (= vr-siden). Strik (2 vr, 2 r) p hen. 2. p: Strik r p hen. Disse to pinde danner mønsteret og gentages arb igennem.
Bemærk: Toppen strikkes i 4 dele.

Ryg: Del 1: Slå 100 (110) 120 m op på p nr. 3, og strik mønster, samtidig med at der tages 1 m ind i beg af hver retsidepind. Fortsæt på denne måde, til der er 20 (20) 30 m tilbage. Strik herefter lige op over disse m, til stykket måler 6 cm, luk af.

Del 2: Strik et stykke mere på samme måde, blot med indt i modsatte side, altså i beg af hver vr-sidepind.

Top med spids for og bag

Disse to stykker danner tilsammen ryggen.



Forstykke: Strik de to dele igen (= forstykket).

Montering: Læg del 1 og del 2 med spidsen ned i midten, og sy stykkerne sammen fra spidsen og op, til der står ca. 17 cm åben fra sammensyningens slutning til indtagningernes slutning, det lige stykke (= strop) måles ikke med. Dette gentages med de to andre stykker. Sy sidesømmene sammen, så der står ca. 26 cm åben til ærmegab. Sy skuldersømmene. Hækl en omg picoter om hvert ærmegab, i halsudskæringen både for og bag og forneden på toppen. Picot: * 3 lm, 1 fm i første lm, spring 1 m over på strikketøjet, og hækl 1 km i næste m *, gentag fra * til *.

Hendes Verden nr. 28/2009

► SE OGSÅ: Strik selv: Fin blå top i hulmønster
► SE OGSÅ: Strik selv: Flot zigzagtop
► SE OGSÅ: Strik selv: Vid top med rundt bærestykke