Strik selv: Turkis bluse med vidde fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Turkis bluse med vidde

Blusen har slidser i siderne og masser af vidde forneden. Indtagningerne langs sidesømmen danner en flot skrå linje, der giver blusen finish.

Af:: Sanne Fjalland for Järbo Garn Foto: Jacqueline Fluri
26. maj. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Bluse med vidde

Str.: XS (S) M (L) XL (XXL).
Overvidde: 86 (91) 97 (102) 108 (113) cm.
Hel længde: 56 (56) 58 (58) 60 (60) cm – bemærk, at blusen er længere i siderne.
Garn: Tropik, 6 (7) 7 (8) 9 (10) ngl turkis (fv nr. 55020) fra Järbo Garn.
Kvalitet: 50 % Bambus/25 % bomuld/25 % akryl. 50 g = 123 meter.
Pinde: Nr. 4 samt rundp nr. 3½ (40 cm).
Strikkefasthed: 22 m og 28 p i glatstrik på p nr. 4 = 10 x 10 cm.
Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p.
Overtrækningsindtagning (= oindt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over.
Hulmønster: 1. p (= r-siden af arb): 1 kantm, *sl o p, 1 r*, gent fra *til* p hen, og slut med 1 kantm. 2. p: 1 kantm, strik vr p hen, til der mangler 1 m: 1 kantm. 3. p: 1 kantm, *2 r sm*, gent fra *til*, til der mangler 1 m: 1 kantm. 4. p: 1 kantm, *sl o p, 2 r sm*, gent fra *til*, til der mangler 1 m: 1 kantm. 5. p: 1 kantm, *sl o p, 2 r sm*, gent fra *til*, til der mangler 1 m: 1 kantm. 6. p: Strik alle m r. Gent disse 6 p.

Bemærk: Når der slås nye m op til ærmer i hulmønsteret og efterfølgende lukkes af til halsudskæring, er det en god ide at kontrollere, at m-antallet går op, og at mønsteret ikke bliver forskudt hele vejen op til skuldersømmene.

Ryg: Slå 137 (143) 149 (155) 161 (167) m løst op på p nr. 4, og strik 3 p rib således: (1. p er vr-siden af arb): 1 kantm, *1 vr, 1 r*, gent fra *til*, til der er 2 m tilbage: 1 vr, 1 kantm. På næste p fra r-siden af arb fortsættes således: 1 kantm, strik de næste 5 m i rib, som m viser, 2 r sm, strik glat p hen, til der er 8 m tilbage på p: 1 o-indt (se Overtrækningsindtagning), strik de næste 5 m i rib, som m viser, og slut af med 1 kantm. Gent indt i hver side på hver 4. p i alt 20 gange. Samtidig fortsætter de yderste 6 m (= 1 kantm + 5 rib-m) i hver side, som m viser, til arb måler ca. 7 cm. Herefter strikkes de 5 rib-m i hver side som glatstrikkede m, imens indt fortsætter som hidtil 6 m fra sidesømmen i hver side. Når alle 20 indt i hver side er strikket, er der 97 (103) 109 (115) 121 (127) m på p. Fortsæt lige op, til arb måler 30 cm – målt midt på arb. Slut med 1 p fra vr-siden af arb. På næste p fra r-siden af arb tages 23 (25) 27 (29) 29 (31) m ind jævnt fordelt til 74 (78) 82 (86) 92 (96) m. Strik 1 p r fra vr-siden. På næste p fra r-siden strikkes hulmønster (se Hulmønster). Strik 1.-6. p 2 gange i højden, idet der samtidig, i slutn af 6. mønster-p, slås 10 nye m op til ærme, vend, og strik de nye m r, strik derefter de oprindelige m i mønster som beskrevet for 1. p (husk kantm), og slut af med at slå 10 nye m op i slutn af 1. mønster-p. Vend arb, og strik alle m vr på 2. mønster-p, slut med 1 kantm. På 3. p strikkes de 10 nye m r, de oprindelige m strikkes i mønster som beskrevet for 3. p (husk kantm), slut med at strikke de sidste 10 nye m r. Herefter indgår de nye m i mønsteret, og der strikkes således hulmønster efter beskrivelsen over alle 94 (98) 102 (106) 112 (116) m på p. Fortsæt lige op, til ærmegabet måler ca. 20 (20) 22 (22) 24 (24) cm, målt fra hvor de 10 nye m blev slået op i hver side – sørg for at slutte af med 4., 5. eller 6. p i mønsteret. På næste p lukkes de midterste 34 (34) 34 (34) 36 (36) m af til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig. Luk på hver 2. p i halssiden for yderligere 2, 2 m. Strik derefter lige op, til ærmegabet måler ca. 22 (22) 24 (24) 26 (26) cm, målt fra hvor de 10 nye m blev slået op i hver side – sørg igen for at slutte af med 4., 5. eller 6. p i mønsteret. Luk de resterende 26 (28) 30 (32) 34 (36) m af på den flg. p (– i r, hvis der lukkes af fra r-siden, og i vr hvis der lukkes af fra vr-siden af arb). Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt.

Forstykke: Strikkes som ryggen, til ærmegabet måler ca. 16 (16) 18 (18) 20 (20) cm, målt fra hvor de 10 nye m blev slået op i hver side – sørg for at slutte af med 4., 5. eller 6. p i mønsteret. På den flg. p lukkes de midterste 26 (26) 26 (26) 28 (28) m af til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig. Fortsæt med at lukke af på hver 2. p i halssiden for yderligere 2, 2, 2, 2 m. Strik lige op, til ærmegabet måler ca. 22 (22) 24 (24) 26 (26) cm – sørg igen for at slutte af med enten 4., 5. eller 6. p i mønsteret. Luk de resterende 26 (28) 30 (32) 34 (36) m af på den flg. p (– i r, hvis der lukkes af fra r-siden, og i vr hvis der lukkes af fra vr-siden af arb). Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt.

Montering: Sy skuldersømme. Sy sidesømme, men lad de nederste 7 cm ribstrik i hver side stå åbne til slids.

Ærmekanter: Med rundp nr. 3½ strikkes ca. 76 (76) 82 (82) 88 (88) m op langs det ene ærmes åbning. Strik 1 omg dr vr, og fortsæt derefter med 7 omg rib (1 r, 1 vr), idet m lukkes af på den sidste omg. Gent ved det andet ærmes åbning.

Halskant: Med rundp nr. 3½ strikkes ca. 126 (126) 126 (126) 130 (130) m op langs halsudskæringen. Strik 1 omg dr vr, og fortsæt derefter med at strikke 7 omg rib (1 r, 1 vr), idet m lukkes af på den sidste omg.

Hendes Verden nr. 22/2014

► SE OGSÅ: Strik selv: Pink tværstrikket top

► SE OGSÅ: Strik selv: Bluse med blomster 

► SE OGSÅ: Strik og spar: Meleret bluse