'
Strik selv: Vid top med rundt bærestykke fra Hendes Verden
Hendes Verden

Strik selv: Vid top med rundt bærestykke fra Hendes Verden

Strik selv: Vid top med rundt bærestykke

Toppen i A-facon er fuld af fine detaljer – for eksempel de søde knapper i forskellige farver, bærestykket i ribbølger og den lille flæsebort.

Af Lene Holme-Samsøe 12.aug.2015 Håndarbejde

**

VID TOP MED RUNDT BÆRESTYKKE

Str.: S (M) L (XL).
Hel længde: ca. 60 (62) 64 (66) cm.
Garn: Lima, 5 (6) 6 (7) ngl blå (fv 168) fra Coats HP.
Kvalitet: 38 % hør/31 % bomuld/31 % viskose. 50 g = ca. 204 meter.
Pinde: rundp nr. 3 (60 og 80 cm), og rundp nr. 2,5 (60 eller 80 cm).
Hæklenål: nr. 2,5.
Strikkefasthed: 27 m og 40 p i glat = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med fi nere eller grovere pinde.
Tilbehør: 6 stk. knapper.
Picot: 3 lm, 1 fm i første lm.
Musling: (1 stgm, picot, 1 stgm, picot, 1 stgm, picot, 1 stgm, picot, 1 stgm) i samme m.

Bærestykke: Slå 280 (295) 310 (325) m op på rundp nr. 3. Strik 2 p ret frem og tilbage på rundp. Fortsæt i mønster efter diagrammet (1. p er fra retsiden). Beg og slut med 5 forkant-m i ret på alle p (som vist i diagrammet), og gentag de markerede 15 m derimellem (= 18 (19) 20 (21) gange). Strik knaphuller som markeret i diagrammets højre side. Når diagrammet er strikket, er der 154 (162) 170 (178) m på p. Skift til p nr. 2,5, og strik 6 p ret, idet der på 1. p tages jævnt ind til 148 (152) 156 (160) m, og på 3. p strikkes endnu et knaphul. Luk af.


Underdel: Strik med rundp nr. 2,5 97 (103) 110 (117) m op langs de midterste 36 (38,5) 41 (43,5) cm af bærestykkets nederste kant (= ryggen). Fortsæt med rundp nr. 3 i glat, idet der på 1. p strikkes 2 gange i ca. hver 2. m, så der er = 148 (158) 168 (178) m. Lad arbejdet hvile efter 4 cm. Læg bærestykkets forkantm over hinanden (med knaphulskanten øverst). Hæft sammen forneden. Strik nu m op langs forstykket på samme måde som på ryggen. Fortsæt frem og tilbage på rundp nr. 3 i glat, idet der på 1. p strikkes 2 gange i ca. hver anden m = 148 (158) 168 (178) m. Efter 4 cm sættes ryg og forstykkets m på samme rundp, idet der slås 8 m op mellem delene. Fortsæt rundt i glat over alle 312 (332) 352 (372) m. Strik til toppen måler 57 (59) 61
(63) cm (fra skulderen). Luk løst af.


Montering: Sy knapper i (den 6. knap sys igennem begge lag, næsten i bunden af slidsen).


Hæklede kanter: Hækl kant nederst. Fæstn tråden med 1 km,  spring 2 m over, i næste m hækles musling, spring 2 m over, 1 km i næste m . Gentag fra  til  omg rundt, og tilpas om nødvendigt en smule, så sidste km hækles i samme m som omg’s første km. Hækl samme kant rundt langs bærestykkets nederste retrille. Hold bærestykket mod dig selv, og hækl rundt. Hæklenålen stikkes kun omkring retrillen, og ikke gennem arbejdet.

Se diagrammet til vid top med rundt bærestykke her

Hendes Verden nr. 13/2008


Henter...