Strikket får  fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strikket får

Brug dine garnrester, og strik et sødt lille får

Af:: Sys Meulengracht-Madsen Foto: Anitta Berhendt
16. jun. 2009 | Håndarbejde | Hendes Verden

Garn: Bouclegarn i råhvid fra Garnstudio. Derudover strømpegarn i sort og grå 

Pinde: strømpepinde nr. 3.

Tilbehør: 2 små knapper til øjne, en lille perle til næse, 12 pibe-rensere til ben samt fibervat. Derudover en nål uden spids til montering.

 
Fåret er strikket i glat- og retstrikning.

Krop: Slå 20 m op med råhvidt bouclegarn på p nr. 3. Strik ude-lukkende retmasker (bouclegarnet strikkes normalt på p nr. 6-6.5, hvorfor retstrikning anbefales, da det er lettest her, hvor garntype og strikkepinde ikke passer sammen). Strik lige op. Når arb måler 9 cm lukkes af.

Ben: Slå 12 m op med gråt strømpegarn og fordel m på 3 pinde. Strik rundt i glat, og efter 5 omg skiftes til sort garn. Strik 5 omg, hvorefter der tages ind ved at strikke de 2 første m på hver pind sammen (= 9 m tilbage på omg). Når benet måler ca. 9 cm lukkes af. Strik 4 ben i alt.

Hoved: Slå 21 m op med sort strømpegarn og fordel m på 3 pinde med 7 m på hver pind. Strik rundt i glat, og når arb måler ca. 3,5 cm tages ind ved at strikke de to første og de to sidste m på p sam-men (= 15 m tilbage på omg). Efter 2 omg uden indt tages igen ind som ovenfor beskrevet (= 9 m tilbage på omg). På næste omg strikkes de 2 første m på hver p sammen (= 6 m tilbage på omg). De 6 m lukkes af på næste omg.

Øre: Slå 7 m op med sort strømpegarn og strik retstrikning. Når arb måler ca. 4 cm tages ind ved at strikke de 2 sidste m på p sam-men. Fortsæt med dette på hver p, til der er 1 m tilbage. Bryd gar-net, og træk garnenden igennem m. Strik et øre magen til.

Hale: Slå 5 m op med bouclegarn og strik 4 p retstrikning. Der ta-ges nu ind ved på de to næste pinde at strikke de 2 sidste m på p sammen (= 3 m tilbage). Luk disse m af.

Montering: Fold det strikkede stykke til krop, og sy sammen for-neden og i den ene ende. Fyld passende fibervat i kroppen, og sy kroppen sammen foran. Hæft ende forneden af hovedet, fyld fiber-vat i, og sy hovedet sammen foroven. Sy 2 små hvide knapper på som øjne og en lille sort perle på som næse. Sy ørerne på. Bøj en piberenser  i den ene ende på ca. 2 cm til foden, og stop den foldet ned i benet, så piberenseren med den bøjede del ender nede i foden. Anvend 3 piberensere i hvert ben. Fyld passende fibervat rundt om piberenseren i foden, og sy foden sammen. Det overskydende på piberenserne, der stikker op af benet, presses under monteringen ind i kroppen, så benene bliver stabile at stå på. Monter alle 4 ben ens, og sy dem på kroppen. Sy halen på. Når benene bøjes ved ank-len, får tøjdyret fødder, det kan stå på.


Opskriften er fra Hendes Verden nr 41, 2008