Flot strikket jakke fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Flot strikket jakke

Flot, taljeret strikket jakke, brug den som let jakke eller over en kjole til fest.

Af: Hanne Bendix, Design: Sandnes og Hanne Bendix Foto: Sandnes og Thomas Hergaard
04. sep. 2013 | Håndarbejde | Hjemmet

Str:

S (M) L (XL) XXL.

 

Overvidde:

88 (96) 106 (116) 126 cm.
 

 

Længde:

52 (54) 56 (58) 60 cm.
 

 

Materialer:

300 (300) 350 (350) 400 g lys oliven grøn nr. 77 i Soft Woolsilk (65 % uld, 35 % silke, løbelængde 175 m/50 g) og 125 (125) 150 (150) 175 g limegrøn nr. 926 i Kid Seta (70 % superkid mohair, 30 % silke, løbelængde 210 m/25 g) fra Gepard Garn. Desuden 5 (5) 6 (6) 6 knapper.
 

 

Pinde:

Nr. 4 og 5. En hæklenål nr. 3½.

Strikkefasthed:

16 m og 22 p i glat med 1 tråd Soft Woolsilk + 1 tråd Kid Seta lagt sammen på p nr. 5 = 10 x 10 cm. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden.

Ryg

Slå 98 (106) 122 (138) 154 m op på p nr. 4 med 1 tråd Soft Woolsilk + 1 tråd Kid Seta lagt sammen. Strik rib med denne inddeling: 1. p (vrsiden): 1 kantm i r, 2 vr, * 4 r, 4 vr *, gent fra * til * p hen, slut med 4 r, 2 vr, 1 kantm i r. Strik lige op med r over r og vr over vr, og med den yderste kantm i r i begge sider. Når ribborten måler 16 cm strikkes 1. indt (rsiden): 1 kantm i r, 2 r, * 2 vr, 2 vr sm, 4 r *, gent fra * til * p hen, slut med 2 vr, 2 vr sm, 2 r, 1 kantm i r = 12 (13) 15 (17) 19 indt. Strik lige op over disse m med r over r og vr over vr, til arb måler 18 cm. 2. indt (rsiden): 1 kantm i r, 2 r, * 1 vr, 2 vr sm, 4 r *, gent fra * til * p hen, slut med 1 vr, 2 vr sm, 2 r, 1 kantm i r. Strik lige op over disse m, til arb måler 20 cm. 3. indt (rsiden): 1 kantm i r, 2 r, * 2 vr sm, 4 r *, gent fra * til * p hen, slut med 2 vr sm, 2 r, 1 kantm i r. Strik 1 vrside-p, som m viser = 62 (67) 77 (87) 97 m.
Skift nu til p nr. 5 og glat. Strik lige op med 1 udt i begge sider inden for kantm på hver 4. (4.) 4.) 6. (6.) p i alt 5 (5) 5 (4) 3 gange til 72 (77) 87 (95) 103 m. Strik lige op, til det glatstrikkede stykke måler 12 (13) 13 (14) 15 cm. Luk til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 1 x 3 (4) 5 (6) 7 m, 1 (1) 2 (2) 3 x 2 m og 2 x 1 m for alle str. Strik lige op med de resterende 58 (61) 65 (71) 73 m, til ærmegabet måler 18 (19) 21 (22) 23 cm. Luk til skulder i begge sider på hver 2. p for 3 x 4 m (3 x 4 m) 1 x 4 m + 2 x 5 m (2 x 5 m + 1 x 6 m) 2 x 6 m + 1 x 5 m. Luk de midterste 34 (37) 37 (39) 39 m af til hals.

Højre forstykke

Slå 50 (58) 66 (74) 82 m op med 1 tråd af hver kvalitet lagt sammen på p nr. 4. Strik rib med indt som beskrevet under ryggen.. Skift til glat og p nr. 5, idet der tages endnu 2 (4) 4 (4) 4 m ind jævnt fordelt på 1. p til 30 (33) 38 (43) 48 m. Tag ud i siden, og luk til ærmegab som på ryggen. Strik lige op med de 28 (30) 32 (35) 36 m, og når arb måler 42 (44) 46 (48) 50 cm, lukkes til halsudskæring fra forkanten på hver 2. p for 1 x 6 (8) 8 (9) 9 m, 1 x 3 m, 1 x 2 m og 5 x 1 m, Idet første m ved hver aflukning, tages løs af. Luk til skulder som på ryggen.

Venstre forstykke

Strikkes som højre forstykke, blot modsat.
Venstre forkant: Strik 80 (84) 88 (92) 96 m op langs for-kanten fra retten med p nr. 4 og begge tråde. Strik rib 2 r, 2 vr, strik 1. p (vrsiden) 1 kantm i r, 2 vr, * 2 r, 2 vr *, gent fra * til * p hen, slut med 1 kantm i r. Efter i alt 7 p rib, lukkes af i rib fra vrsiden.
Højre forkant: Strikkes som venstre, blot med 5 (5) 6 (6) 6 knaphuller på 3. p (rsiden): Strik fra underkanten 26 (26) 22 (26) 25 m, luk 2 m af, * 10 (11) 10 (10) 11 m, luk 2 m af *, gent fra * til *, slut med 4 m efter sidste knaphul. Slå 2 nye m op over hvert hul på næste p.

Ærmer

Slå 98 m op for alle str. på p nr. 4 med 1 tråd af hver kvalitet lagt sammen. Strik rib med indt som beskrevet under ryggen, men her strikkes 1. indt når arb måler 7 cm, 2. indt ved 9 cm, og 3. indt ved 11 cm = 62 m. Skift til glat og p nr. 5, idet der tages ind på 1. p: 1 kantm i r, * 3 r, 2 r sm *, gent fra * til * p hen, slut med 1 kantm i r = 50 m. Strik lige op, idet der tages 1 m ud i begge sider for hver 12. (6.) 4. (3.) 2½. cm i alt 2 (4) 6 (8) 10 gange = 54 (58) 62 (66) 70 m. Strik lige op, til det glastrikkede stykke måler 28 cm. Luk til ærmekuppel i begge sider på hver 2. p for 1 x 4 (4) 5 (6) 7 m, 1 (2) 2 (2) 2 x 2 m, 7 (7) 8 (9) 10 x 1 m, 1 x 2 m, og 2 x 3 m. Luk de sidste 12 m af lige over.

Montering

Sy side- og skuldersømme sm.
Krave: Strik m op langs halsudskæringen fra vrsiden af cardiganen md p nr. 4 og begge tråde. Strik 36 (36) 38 (38) 38 m op langs hvert forstykke fra og til midten af rib forkanterne, og strik 36 (36) 38 (38) 38 m op langs ryggens halsaflukning = i alt 108 (108) 114 (114) 114 m. Strik næste p fra rsiden: 1 kantm i r, * 4 r, 2 vr *, gent fra * til *, slut med 4 r, 1 kantm i r. Strik r over r og vr over vr. Tag samtidig ind ved yderkanterne på hver rside-p således: 1 kantm i r, 2 r sm, strik hen til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 kantm i r. Nu tages samtidig ud i ribbanerne på næste p fra vrsiden: 1 kantm i r, 3 vr, 1 r, tag lænken mellem m op, og strik den dr r(= 1 udt), 1 r, 4 vr *, gent fra * til * p hen, slut med at tage ud i sidste r-bane, 3 vr, 1 kantm i r. Tag ud igen på den følgende 4. p: 1 kantm i r, 1 vr, 1 kantm i r, * 2 r, 1 udt, 1 r, 4 vr *, gent fra * til *, slut med at tage ud i sidste r-bane, 1 vr, 1 kantm i r. Fortsæt med at strikke 4 r, 4 vr, og bliv ved med at tage ind i begge sider af hver rside-p indenfor kantm. Strik hele tiden m r sm eller vr sm, som de viser. Når der er taget ind 14 gange, strikkes 3 m sm i begge sider af hver rside-p 3 gange. Luk de resterende m løst af. Hækl med nål nr. 3½ 1 rk fm langs kravens yderkant (fra kravens rside, når kraven er foldet ned). Hækl så kraven bliver pæn rund i kanten foran. Slut med 1 rk krebse-m = fm hæklet fra venstre mod højre. Sy ærmer sm, og sy dem i ærmegabene.

Sandnes Garn oplyser nærmeste forhandler på tlf. 49 76 39 69.
www.sandnes.no

»»Få mange flere strikkeopskrifter på hendesverden.dk - klik her og se det store udvalg