Sy et kønt vægtæppe i patchwork fra Hjemmet
Foto: Fotograferne Søndergård
Hjemmet

Sy et kønt vægtæppe i patchwork fra Hjemmet

Sy et kønt vægtæppe i patchwork

Del på

Den gamle leg med at plukke blade af en blomst for at finde ud af, om den udkårne elsker en eller ej, har inspireret til dette kønne vægtæppe. Selve tæppet er holdt i mørke farver, mens blomsterbladene lyser op og danner sjove figurer.

Af Maud Sandquist 26.mar.2014 Håndarbejde

Tæppet måler 84 x 99 cm.

Materialer:

Klip 15 blå og15 grønne kvadrater i stof hver på 16,5 x 16,5 cm. Desuden 20 x 110 cm blåt og grønt stof til rammen inkl. monteringsstrimlen, 90 x 105 cm til bagstykke og forskellige beige og offwhite stoffer til blomsterne plus strygelærred. 90 x 105 cm pladevat, 30 hvide perlemorsknapper, lidt brunt, grønt og hvidt broderigarn, limstift og evt. mønstercarbon eller kridt.

Vejledning:

Stryg strygelærred bag på stoffet til blomsterne. Til hver blomst er der mellem 3 og 7 kronblade. Tegn kronbladene over på strygelærredet og klip ud efter skabelonen. Husk: Intet sømrum.

Find midten af de 30 kvadrater og placer kronbladene rundt om midten. Hæft dem med limstift. Appliker kronbladene fast med tætte siksaksting (0,2 og 2 mm). Broder en stilk fra midten til yderkanten med kontursting, brunt på de grønne kvadrater og

grønt på de blå kvadrater. Sy kvadraterne sammen, skiftevis blå og grøn i 6 baner med 5 kvadrater i hver bane. Sy banerne sammen.

Klip en 7 cm bred ramme i grønt til den ene korte og den ene lange side. Klip også en lang og en kort ramme i blåt. Sy rammen på arbejdet med skrå hjørner. Appliker 4 „afplukkede" kronblade på den nederste ramme. Overfør teksten til den øverste ramme med mønstercarbon eller kridt. Broder teksten med kontursting.

Montering:

Klip bagstykke og pladevat en anelse større end forstykket. Læg for- og bagstykke vrang mod vrang med pladevat imellem. Ri de 3 lag sammen. Quilt rundt om hver blomst og i indersiden af rammen. Klip kanterne rene (klip overflødigt bagstykke og

pladevat af).

Klip 3 løbegange i 6 cm's bredde og henholdvis 15, 15 og 28 cm's længde. Buk de korte sider om og sy. Nål løbegangene fast foroven på bagsiden af tæppet, så trævlekanterne flugter overkanten af tæppet.

Læg grøn monteringsstrimmel på den grønne ramme og blå på den blå. Sy gennem alle 3 lag, fold sømrummet ind, buk det om mod rammen og sy det fast med små sting i hånden. Her sys løbegangene med foroven på tæppet. Buk løbegangenes løse sider ind og sy dem fast til bagsiden, så der dannes kanal til en pind til ophæng. Sy 1 knap fast midt i hver blomst gennem alle 3 lag.

Skabelon - klik her »

 

Fra Hjemmet nr. 07/2009

Del på
Kommentarer (0)

Henter...