Sy et sødt forklæde med kirsebær fra Hjemmet
Foto: Anitta Behrendt

Sy et sødt forklæde med kirsebær fra Hjemmet

Sy et sødt forklæde med kirsebær

Del på

Haven og skoven bugner af bær, og de skal selvfølgelig høstes og forarbejdes til dine yndlingsmarmelader. Men inden du går i gang med det, kan du klæde dig selv på med sødt broderi.

Af wemmelund 10.aug.2015 Håndarbejde

Materialer:

• 70 x 85 cm kraftigt sort/hvidt mønstret bomuldsstof fra Ikea
• 50 x 80 cm hvidt bomuldsstof (evt. et gammelt pudevår med hulsøm)
• 3 meter rødt skråbånd
• 2 røde knapper

Klip et rektangel, som måler 70 x 85 cm i det valgte stof. Klip forklædet således, at smækken måler 28 cm i højden, og at ”ærmegabet” starter 57 cm fra nederste kant. Klip en pæn runding i hver side.

Lomme:

Klip 2 lommestykker a 25 x 40 cm i hvidt stof, klip dem runde i hver side forneden. Sy stykkerne sammen ret mod ret, lad en åbning stå til at vende igennem, vend og pres.

Markér bærrenes placering. Med grøn tråd og lige stikninger syes stilk og blade, frem og tilbage ca. 3 gange oven i hinanden. Sy knapperne fast på det valgte sted.

Placér lommen midt på forklædet, så dens nederste kant er ca. 21 cm over forklædets nederste kant. Stik lommen fast med hvid tråd og dobbelt søm. Sy ligeledes en dobbelt søm ned i midten af lommen.

Klip 2 stykker rødt bånd a 45 cm og sy sammen vrang mod vrang til nakkestrop.

Fold forklædet 2 x 1 cm i ”ærmegabet” og sy. Fold den øverste kant af smækken 2 x 1 cm og sy, samtidig med at ”nakkestroppen” syes med. Fold forklædets nederste kant 2 x 1 cm forneden og sy. Fold forklædets sider 2 x 1 cm rundt og sy, samtidig med at der syes bindebånd i ønsket længde med ved taljen.

Opskriften er fra Hjemmet nr. 33/2014

SE OGSÅ: Sy en sød og sjov rygsæk til ungerne

 

SE OGSÅ: Sy en fin hårelastik med ugle

 

SE OGSÅ: Sy selv: Nem og elegant top

Del på
Kommentarer (0)

Henter...