Sy med viskestykker: Forklæde, grydehandske og klæde til brødkurv fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Sy med viskestykker: Forklæde, grydehandske og klæde til brødkurv

Kokkeviskestykker er kendte og elskede for sine klassiske tern. Disse måler 50 x 100 cm og fås i blå-hvid eller sort-hvid, og så koster de ikke alverden. Se her, hvordan du kan forny din køkkenindretning med 3 små nemme ting.

Af:: Citrus Press Foto: Per Kjærbye
17. aug. 2015 | Håndarbejde | Hjemmet

Grydehandske

Materialer:• Et sæt billige grydelapper• Et kokkeviskestykke• Skråbånd i ønsket farveKlip den ene grydelap over diagonalt fra hjørne til hjørne. Betræk de 2 halve og den hele grydelap med viskestykke på ydersiden. Placér de 2 halve dele oven på den hele grydelap, og sy en stikning hele vejen rundt. Sy skråbånd på hele vejen rundt og en strop, så grydehandsken kan hænge.

Forklæde

Materialer:• 2 kokkeviskestykker (50 x 100 cm)• 2 farvede karklude• 350 cm sort skråbåndSy et skråbånd på kanten af det ene viskestykkes lange led, og buk 5 cm om på forsiden. Sy ombukket fast med en stikning i skråbåndet undtagen i enderne. Klip 2 baner på den lange led af det andet viskestykke, der hver måler 10 cm i bredden, til bindebånd. Læg båndene dobbelt, og sy skråbånd på den "åbne" kant. Stik enderne af bindebåndene ind i ombukket på forklædestykket, og sy dem fast. Klip 2 lommer, der måler 17 x 19 cm, og sy skråbånd på den øverste kant. Buk 1 cm om på de 3 andre sider på hver lomme, og sy lommerne fast på forklædestykket.

Klæde til brødkurv

Materialer:
• 2 kokkeviskestykker
• Skråbånd i ønskede farver


Det ene viskestykke bruges i fuld længde og klippes i en bane, der er 2 cm bredere end din brødkurvs bund. Sy skråbånd langs kanterne. Det andet viskestykke bruges til 2 sidestykker, der klippes, så de passer i bredden til kurvens 2 modsatte sider og er 40 cm "høje". Sy også skråbånd på sidestykkernes kanter. Sy sidestykkerne fast på hver side af den lange bane midtpå.

Opskrifterne er fra Hjemmet nr. 34/2014

SE OGSÅ: Sy din egen bistrokande-varmer

 

SE OGSÅ: Sy en praktisk opbevaringspude

 

SE OGSÅ: Sy selv: Sød mulepose med motiv