Sy selv: Nem og klædelig tunika fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Sy selv: Nem og klædelig tunika

Den limegrønne tunika er superflot, og den er hurtigt syet, da modellen kun har 4 sømme.

Af: Mette Vilandt Foto: Thomas Hergaard
22. apr. 2013 | Håndarbejde | Hjemmet

Str:

38-40.

Mål:

Se diagrammet.

Materialer:

2,20 m viscosejersey 140 cm bred, en tvillingnål.

Klipning:

Tegn mønsterdelene op i hel størrelse, hver tern = 2 x 2 cm. Læg mønsterdelene på stoffet og klip med 2 cm sømrum forneden på for- og bagstykket og forneden på ærmerne. Resten klippes med 1 cm sømrum. Klip desuden en strimmel til nakken på 20 x 4 cm.

Syning:

Alle sømme sys ret mod ret, hvor intet andet er nævnt. Over-lock/zigzag trævle-kanterne, efterhånden som sømmene sys, og sy med elastiske sting. Fold strimlen til nakken til den halve bredde vrang mod vrang. Sy den foldede strimmel fast til bagstykkets nakke. Klip sømrummet ned til 0,5 cm og klip hak ind i sømrummet. Fold strimlen om til vrangen og sy den fast. Hæft for- og bagstykkets skuldersømme sammen. Fold forstykkets medklippede belægning i ombukslinjen omkring skuldersømmene ret mod bagstykkets vrangside. Sy skuldersømmene sammen og pres sømrummet mod forstykket. Sy sidesømmene og pres sømrummene mod bagstykket. Fold sømmen op forneden på tunikaen og ærmerne, og stik ombukket fast fra retsiden 1,5 cm inde med tvillingnålen.

Diagram:

(Klik HER for visning af stort billede)

Stoffet er fra Stof 2000, som henviser til nærmeste forhandler på tlf. 66 15 55 22.

 

Fra Hjemmet nr. 37/2011