Sy selv: Opbevaringskurv fra Hendes Verden
Foto: Ina Agency
Hendes Verden

Sy selv: Opbevaringskurv fra Hendes Verden

Sy selv: Opbevaringskurv

Opbevaringskurven er god til at holde styr på blade og magasiner men også til strikketøjet.

Af Ina Agency 17.mar.2016 Håndarbejde

Opbevaringskurv

Mål: Højde 32 cm/diam 33,5 cm.
Materialer: 100 x 140 cm mønstret kraftigt bomuldsstof • 10 x 140 cm læder/ kunstlæder • 35 x 90 cm strygevlieseline • 110 x 90 cm kraftig strygevlieseline • 8 nitter (diam 5 mm) • Hultang

Klip i bomuldsstof med 1 cm’s sømrum: 1 kurvestykke, 105 x 64 cm højt (foldes dobbelt til færdig højde 32 cm), 2 stk. cirkler til bunden med en diam på 33,5 cm. Klip i kraftig vlieseline: 1 taskestykke, 105 x 32 cm. Klip i vlieseline: 1 stk. bund. Klip i læder/kunstlæder uden sømrum: 1 kantstrimmel, 2 x 106 cm, og 2 hanke på 7 x 36 cm. Stryg vlieseline på vrangen af det ene bundstykke og på halvdelen af taskestykket (på den lange led). Fold taskestykket vrang mod vrang til 32 cm i højden, og pres folden. Fold ud igen, og sy taskestykket sammen til et rør, ret mod ret. Stryg sømrummet fra hinanden. Læg kantstrimlen over folden på retsiden af røret/tasken, således at der er 1 cm på hver side af folden, og sy fast gennem begge lag. Læg bundene sammen vrang mod vrang, og klip kanterne rene. Sy bunden på røret, ret mod ret, hele vejen rundt, og sy sømrummet fast på bunden. Fold hankene på den lange led, og sy en stikning hele vejen rundt. Buk 2 cm om til vrangen for enderne af hver hank, og stik. Sæt hankene på med nitter ca. 6 cm nede og ca. 16 cm fra sidesømmen – pres først hul med hultangen igennem hanke og kurv, og sæt nitterne i med det medfølgende værktøj.

Hendes Verden 11/2014


► SE OGSÅ: Sy en sej stofkurv
► SE OGSÅ: Hækl selv: Stribet kurv med hanke
► SE OGSÅ:  Hækl selv: Kurv med striber

dupa

Henter...