Brodér selv: Taske med heksesting fra Hendes Verden
Foto: Claudi Thyrrestrup
Hendes Verden

Brodér selv: Taske med heksesting fra Hendes Verden

Brodér selv: Taske med heksesting

Det ternede stof er en god hjælp, når du skal have lige stor afstand mellem heksestingene og vil sy på lige rækker.

Af Christina Persson 30.maj.2015 Håndarbejde

Taske med heksesting

Færdigt mål: Ca. 60 x 55 cm inkl. hank. Broderiet måler 10 x 36cm.
Materialer: 0,50 m rødternet bomuld i 140 cm's bredde • Bambus-hanke • 25 x 40 cm strygelærred • 1 nål med spids.
Stoffet er fra Stof2000.
Garn: DMC 117-broderigarn, 1 dk af hver af følgende farver: 154, 209, 444, 608, 791, 909, E990, E1010. Der sys med 2 deltråde.
 

Vejledning: Klip to stykker stof på 57 x 50 cm. De 50 cm er taskens højde. Stryg strygelærredsstykket fast på vrangsiden på det ene stykke 1 cm fra kanten forneden og med lige stor afstand til siderne. Marker midten lodret på stofstykket med strygelærred. Mål 7 cm op fra bunden på stofstykket, og ri en vandret linje ind her. Her starter alle rækkerne med heksesting, rækkerne er 36 cm lange.
Se på arbejdstegningerne, hvordan stingene sys, og se farvefordelingen på fotoet. Broder en række heksesting med slyngning hen over midten. Sy over 2 x 2 tern (4 tern diagonalt). Spring 1 tern over lodret, og sy en række heksesting med zigzagrække på hver side af broderiet på midten. Spring endnu en ternrække over lodret, og sy 3 rækker heksesting på hver side af de forrige broderirækker.

Montering: Zigzag over trævlekanterne. Læg taskens to dele ret mod ret, og sy dem sammen langs bund og sider med 1 cm's sømrum − stop syningen 16 cm fra toppen i sidesømmene til slids. Pres sømrummet dobbelt til vrangen i slidsen, og sy det fast med en stikning fra retten. Pres først 1 cm og derefter 3 cm til vrangen til løbegang til hankene foroven på tasken. Sæt lynlåstrykfod i maskinen. Læg hanken ind i løbegangen, og sy langs den ombukkede kant.



Se diagrammet til tasken her


Håndarbejdsskole: Lær at sy heksesting her

 

Hendes Verden nr. 22/2010

► SE OGSÅ: Bakkeserviet med blomsterbroderi

► SE OGSÅ: Søde motiver

► SE OGSÅ: Broderet pære


dupa

Henter...