Tørklæde med forskellig farvede flæser fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Tørklæde med forskellig farvede flæser

Alle kan vel lide, når noget på en gang er enkelt og meget effektfuld - det er præcis sådan vores tørklæde er.

Af: CEWEC Foto: Jacqueline Fluri
15. maj. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

* 

TØRKLÆDE MED FORSKELLIGFARVEDE FLÆSER

Str.: Bredde ca. 10 cm, længde ca. 175 cm.

Garn: Gründl Campanello, 1 ngl lysegrå, lyslilla og lys turkis (fv 13) fra Cewec.

Kvalitet: 100 % polyakryl. 100 g = 24 meter.

Pinde: Nr. 3½.

Bemærk: Båndet består af 3 dele i hver sin farve. Der strikkes i kanten af den ene del, imens de to andre danner flæser. Desuden skiftes der, mellem hvilken del der strikkes i, for ca. hver 25. cm.

Tørklæde: Maskerne slås ikke op på vanlig vis, de samles blot op langs det turkise bånds øverste/yderste kant, med en afstand på ca. 4 cm således: Beg yderst på båndet, og stik p bagfra ind under båndets kant (= 1 m), og saml således i alt 6 m op. Bemærk, at da båndet er meget filigranagtigt anbefales det, at stikke pinden ind ca. 1 cm under kanten for at gøre m lidt kraftigere. 1. p og alle øvrige p strikkes med båndet løbende på arb’s bagside: Stik højre p ind i 1. m på venstre p, som om den skulle strikkes r, før højre p rundt om båndets øverste kant, der holdes bag arb, og fang en m ved at stikke p ind i båndet bagfra, og den trække kanten (= den nye m) igennem m på venstre p, som så glider af p. Strik alle 6 m p hen, idet m fanges i kanten med ca. 4 cm’s afstand. Vend, og før garnet om bag arb, så flæserne kommer til at sidde som en spiral, der så at sige løber rundt på ydersiden af tørklædet hele vejen op. Strik r i striber dvs. ca. 25 cm med hver kantfarve i flg. rækkefølge: * turkis, lysegrå, lyslilla, gent fra *. Flæserne vil på denne måde skifte farve hele vejen op langs tørklædet. Når næsten alt garnet er brugt, lukkes af som vanligt, idet der ligeledes fanges m i den øverste kant af båndet. Bind en knude for enden af båndet i begyndelsen og i slutningen af arb, og skjul den i flæserne. Enderne kan også syes til med sytråd. Skal båndgarnet øges, syes enderne sm med sytråd.

For alle opskrifter til flæsetørklæder gælder at der ikke strikkes med hele båndgarnet, men kun omkring kanten i den ene side af båndet. Gå evt. ind på http://www.gruendl-wolle.de/ for at se trin for trin instruktionsbilleder.

Hendes Verden nr. 20/2012