Hækl selv: Tørklæde med rosenkant fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Hækl selv: Tørklæde med rosenkant

Et smukt hæklet tørklæde, som luner godt, selvom det er luftigt.

Af:: Lis Paludan Foto: Jesper Glyrskov
25. dec. 2013 | Håndarbejde | Hjemmet

Mål:

Ca. 40 x 170 cm.

Materialer:

125 g hvid nr. 406 i Kid Silk Five (75 % Super Kid Mohair, 25 % Silk, 25 g = 125 cm).

Hæklenål:

Nr. 3½. Først hækles 2 rækker med hver 10 roser.

3-bladet dobbeltrose
Hækl 2 lm og hækl 6 fm i den 1. lm. Fortsæt videre rundt med at hækle 2 fm i hver m i bageste maskeled, og slut denne og de følgende omg med 1 km i 1. m på omg = 12 m.

1. omg: * 3 lm, spring 3 m over, 1 fm i bageste maskeled *, gent fra * til * = 3 buer.

2. omg: Hækl om hver bue 1 fm + 5 stgm + 1 fm.

3. omg: * 4 lm, fold de følgende 2 blade ind mod midten, før lm-kæden bag om dem og hækl 1 fm om den lille stamme mellem de 2 blade *, gent fra * til *.

4. omg: Hækl om hver bue 1 fm + 7 stgm + 1 fm.

Hækl første rose færdig, bryd garnet og træk garnenden gennem den sidste m. De følgende roser fæstnes til hinanden således: På 4. omg hækles det 3. blad sammen med den foregående rose efter 4. stgm med 1 km i midten af den anden roses blad (gennem begge maskeled). Fortsæt med 3 stgm og 1 fm, så det sidste blad bliver færdigt. Roserne hækles sammen, så de 2 blade vender opad og det 3. blad nedad.

Halstørklæde

Der hækles frem og tilbage i rk. Læg den ene rosenkant på bordet med retten opad. De 2 blomsterblade, der vender opad på hver rose danner små buer.

1. rk: Fæst garnet i midten af den første bue yderst til højre på den ene rosenkant, * 3 lm, 1 P (= picot: 6 lm, 1 fm i den 1. lm), 1 lm, 1 stgm i næste bue *, gent fra * til * = 19 buer

2. rk: Vend med 5 lm, 1 P, 1 lm, 1 stgm i første bue lige efter P fra den foregående rk. Derefter * 2 lm, 1 P, 1 lm, 1 stgm i næste bue efter P *, gent fra * til *.

3. rk: Vend med 5 lm, 1 P, 1 lm, 1 stgm i buen lige efter P fra foregående rk, * 2 lm, 1 P, 1 lm, 1 stgm i næste bue efter P *, gent fra * til *. Gent 2. og 3. rk, til der er hæklet 106 rk eller ønsket længde. Der skal lige være nok garn tilbage til at hækle den anden rosenkant sammen med tørklædet. Begynd med rosenkanten: Fæst garnet i midten af den første bue yderst til højre, hækl 6 lm, 1 stgm i den næste bue (gennem begge maskeled), * 4 lm, 1 stgm i den næste bue *, gent fra * til * = 19 buer. Læg tørklædet og rosenkanten med retten op, fæst garnet i midten af 1. bue på rosenkanten, 3 lm, 1 km i første bue på tørklædet, * 3 lm, 1 km i næste bue på rosenkanten, 3 lm, 1 km i næste bue på tørklædet *, gent fra * til *, til alle buer er forbundet.