Strik selv: Turkis sommervest fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Turkis sommervest

Kig med her, hvor vi giver dig en opskrift på en fin turkis vest.

Af: Jena Kofoed Foto: Line Falck
05. aug. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

**Turkis sommervest

Str.: 38 (40) 42.
Overvidde: 88 (92) 96 cm.
Hel længde: 48 (50) 52 cm.
Garn: Sarah Tweed, 4 (4) 5 ngl lys turkis (fv st01) fra BC Garn.
Kvalitet: 50 % morbærsilke/10 % bourettesilke/ 40 % uld. 50 g = 175 meter.
Pinde: Korte p nr. 3½, samt rundp nr. 3½ (40 eller 60 cm).
Strikkefasthed: 30 m og 36 p i ribstrikning (2 r, 2 vr) på p nr. 3½ (let strakt) = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 4 perlemorsknapper, diameter ca. 15 mm.
Grenmønster: 1.p (= r-siden af arb): 3 vr, 3 r, 2 r sm, 1 r, sl o ,2 vr, sl o, 1 r, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 3 r, 3 vr. 2. p og alle p fra vr-siden af arb: 3 r, 6 vr, 2 r, 6 vr, 3 r. 3. p: 3 vr, 2 r, 2 r sm, 1 r, sl o, 1 r, 2 vr, 1 r, sl o, 1 r, 1 r løs af, 1r, træk den løse m over, 2 r, 3 vr. 5. p: 3 vr, 1 r, 2 r sm, 1 r, sl o, 2 r, 2 vr, 2 r, sl o, 1 r, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, 1 r, 3 vr. 7. p: 3 vr, 2 r sm, 1 r, sl o, 3 r, 2 vr, 3 r, sl o, 1 r, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 3 vr. 8. p: 3 r, 6 vr, 2 r, 6 vr, 3 r. Gentag disse 8 p.

Ryg: Slå 132 (136) 140 m op på p 3½ og strik kanten: 1. p (= vr-siden af arb):1 r løs af, vr, slut med 1r. 2. p: 1 r løs af, r p hen. 3. p: 1 r løs af, vr, slut med 1 r. 4. p: 1 r løs af, (2 r, 2 vr) gentag ( ), og slut med 3 r. Fortsæt med at strikke rib til arb måler 28 (29) 30 cm. Luk nu af til ærmegab for 4, 3, 2, 2 og derefter 5 x 1 m (4, 3, 3, 3 og derefter 6 x 1 m) 5, 3, 3, 3 og derefter 7 x 1 m. Strik til ærmegabet måler 15 (16) 17 cm. Luk de midterste 36 m af, og strik hver side færdig for sig. Luk mod halsudskæringen for yderligere 3, 2, 2 og 5 x 1 m (3, 2, 2 og 4 x 1 m) 3, 2, 2 og 4 x 1 m. Sæt de resterende 20 m (alle str.) på en hjælpep. Strik den anden side færdig på samme måde, men spejlvendt.

Højre forstykke: Slå 66 (70) 74 m op på p nr. 3½, og strik 1. - 3. p som beskrevet under ryg. Sæt derefter to markeringstråde, så der fra r-siden af arb er 29 –20 – 17 m (29 –20 – 21 m) 29 – 20 – 25 m. De 20 m i midten, strikkes i mønster (se grenmønster), og m i siderne strikkes rib: 4. p (= r-siden af arb): 1 r løs af, (2 vr, 2 r), gentag ( ) i alt 7 gange, 20 m grenmønster (se Grenmønster), (2 r, 2 vr), gentag ( ) i alt 4 (5) 6 gange, og afslut med 1 r. Når sidesømmen har samme længde som sidesømmen på ryggen, lukkes af til ærmegab for 4, 3, 2, 2 og derefter 5 x 1 m (4, 3, 3, 3 og derefter 6 x 1 m) 5, 3, 3, 3 og derefter 7 x 1 m, samtidig lukkes af til halsudskæring ligeledes på hver 2. p for 10, 4, 3, 2, 2, 2 og derefter 7 x 1 m (10, 5, 3, 2, 2, 2 og derefter 7 x 1 m) 10, 6, 3, 2, 2, 2 og derefter 8 x 1 m (= 20 m på p i alle str.), når forstykket har samme længde som ryggen, strikkes skulder-m sm med ryggens m, idet de samtidig lukkes af. Strik venstre forstykke spejlvendt af højre.

Ærmegab: Strik fra r-siden af arb ca. 99 (100) 102 m op på p nr. 3½, og strik 3 p glatstrikning. Luk løst af i r fra r-siden af arb. Gentag ved det andet ærmegab og sy derefter sidesømmene. Venstre forkant: Strik 43 (46) 49 m op fra r-siden af arb (undlad at strikke m op over den nederste glatstrikkede kant). Strik 3 p glatstrikning, og luk løst af fra r-siden af arb. Markér placeringen af de 4 knapper. Højre forkant: (strikkes med 4 knaphuller): Strik 43 (46) 49 m op fra r-siden af arb. På den flg p strikkes 3 vr, luk 2 m af, 10 (11) 12 vr, luk 2 m af, 10 (11) 12 vr, luk 2 m af, 10 (11) 12 vr, luk 2 m af, 2 vr. Strik tilbage, og slå 2 nye m op over de aflukkede m. Strik 1 p vr og luk løst af fra r-siden af arb. Halskant: Strik fra r-siden af arb ca. 164 (170) 176 m op på rundp nr. 3½ (undlad igen at strikke m op over forkanternes glatstrikkede kanter). Strik 3 p glatstrikning. Luk af i r fra r-siden af arb.

TIP
Hvis du vil strikke hele blusen på de korte pinde og dermed ”spare” rundpinden, kan du strikke halvdelen af m i halskanten op over halvdelen af halsudskæringen (+ 1 nyopslået m MB - til sammensyning) på de korte p og strikke den ene halvdel af kanten færdig. Derefter strikkes den anden halvdel af m op over den anden halvdel af halsudskæringen (+ 1 nyopslået m MB - til sammensyning), hvorefter den anden halvdel af kanten strikkes færdig. Sy de to halvdele sammen MB, med de nyopslåede m som sømrum.

Hendes Verden nr. 32/2011

► SE OGSÅ: Hækl selv: Grøn sommertop

► SE OGSÅ: Strik selv: Fin top på tynde pinde

► SE OGSÅ: Lækker strikket top i tre farver