Årshoroskop Krebs
Foto: Ditte Hamo | Se, hvad 2017 har i vente for Vandmanden - både på kærligheds- og jobfronten.
Hjemmet

Årshoroskop Krebs

Årshoroskop 2017 for Krebsen

Se, hvad 2017 har i vente for Krebsen - både på kærligheds- og jobfronten.

Af Jens-Ole Paulin 27.dec.2016 Horoskop

Krebsen: 22. juni-23. juli

Der er fokus på et af de områder, der betyder mest for Krebsen: De nære relationer og muligheden for at skabe trygge og omsorgsfulde rammer, som både du selv og andre trives i. Du finder nye muligheder for at opnå en god balance mellem karrieren og de hjemlige behov, og det giver dig de bedste forudsætninger for at nyde de kreative impulser, som præger efteråret, og hvor du skal have plads til at være spontan og følge dine impulser.

Kærlighed

Du vil blive meget opmærksom på, at du ikke skal ofre dig unødigt i et forhold. Dominerende personer vil du være parat til at udfordre, så de bliver nødt til at komme ned fra den høje hest og respektere dig som ligeværdig. Det kan blive turbulent, men givende, og i parforholdet kan det blive starten på et nyt, frugtbart kapitel, for du kan stole på, at den anden også har brug for at få gjort op med nogle uvaner i sit liv. Du er bedre til at tone rent flag og sætte dine grænser, især i juni-juli, og det gør det også nemmere at sige ja, når der er grund til det. Det vil alt i alt gøre dit parforhold mere levende, og som single vil det bringe frugtbar fornyelse, der baner vejen for et forhold, der kan vare ved. Medvind med kærligheden især i august samt det meste af november.

Arbejde

Miljøet på arbejdspladsen vil ligge dig meget på sinde i år, og der vil flere gange komme fokus på det, ofte på en positiv måde, for du er god til at skabe en harmonisk stemning omkring dig og få styrket sammenholdet omkring de fælles opgaver. Der kan være forandringer ovenfra, måske i form af ny teknologi, som kan skabe noget turbulens, men selv om det kan virke forstyrrende, vil du nok i sidste ende opleve det som en forbedring, for du er god til at se mulighederne. I efteråret er der særligt fokus på dine egne kreative evner, og du skal have frihed til at udfolde dem. God arbejdsenergi især i januar, fra 5. juni-20. juli samt fra midten af august til midten af september.

Økonomi

Der er ikke lagt op til hverken store op- eller nedture i indtægterne. Men det vil være klogt at have lidt på kistebunden, så du har en vis frihed til at skabe de nødvendige forandringer. Skal du købe fast ejendom eller renovere, så er starten af året samt tiden fra 20. august til 10. september de bedste perioder.

Årets særlige mulighed

Krebsen sætter pris på traditioner og er af natur ikke den store ven af pludselige forandringer. Men det er en tendens, som du ikke bør hænge for meget fast i nu, hvor der er gode chancer for at opnå forbedringer, ikke mindst på arbejdsområdet. Vent ikke på, at andre skal ændre på tingene. Se mulighederne for at skabe tiltrængt fornyelse – der vil være mange af dem – og vær parat til at gribe dem. 

dupa

Henter...