Horoskoper uge 52
Foto: All The Way To Paris
ALT for damerne

Horoskop

Horoskoper uge 52

Del på

Horoskop for 29.december - 4. januar af astrolog Marina Elkhøj.

Af Marina Elkhøj | 27.dec.2016 | Horoskop

Vædderen: 21/3-20/4

Du kan møde udfordringer i dit parforhold eller i et samarbejde med en chef. Du er utålmodig og vil gerne handle nu, men din partner eller din chef er mere afventende og ikke så risikovillig, som du selv er. Du er til gengæld god til at fornemme de skjulte motiver – så bruger du din psykologiske sans, kan du let gennemskue den bagvedliggende årsag til vedkommendes modstand. Din nysgerrighed er stor, og dine tanker bringer dig langt omkring.

Tyren: 21/4-21/5

Du går ind i det nye år med fokus på dit parforhold og dine relationer helt generelt. Måske overvejer du, hvilke relationer der betyder noget for dig og hvilke, der ikke længere er længere er basis for at bygge videre på. Du er i hvert fald ikke til overfladiske bekendtskaber i øjeblikket. Det bliver en aktiv uge, hvor du lægger megen energi i et studie eller andet emne, der kan være med til at udvide din horisont. Måske lægger du sidste hånd på et større projekt.

Tvillingerne: 22/5-21/6

Dine omgivelser lytter interesseret til, hvad du har at sige, og du tiltrækkes af andre, der har lyst til at udveksle idéer og synspunkter med dig. Men laver du aftaler med andre i denne uge, bør du sikre dig, at I har samme opfattelse af, hvad der er aftalt. Der kan nemt opstå misforståelser, hvis du går lidt for hurtigt hen over detaljerne. Du er på udebane, og du er nødt til at lytte mere til din modpart. En omlægning af din kost kan blive aktuel.

Krebsen: 22/6-22/7

Kærlighed og parforhold bliver det afsluttende tema for dette år, og er du i et fast parforhold, vil I komme endnu tættere på hinanden, end I har været længe. Er du single, vil der være gode chancer for at løbe ind i kærligheden en festlig nytårsaften. Single eller ej – du vil skabe stærke og bemærkelsesværdige venskaber, som kan få betydning for dig på lang sigt. Der bliver også tid til festligheder sammen med vennerne.

Løven: 23/7-23/8

Der er stadig mange opgaver, som du har ansvaret for, og der har derfor ikke været mange afslappede dage for dit vedkommende. Du er nok lige lovlig hård ved dig selv, og et nytårsfortsæt må være, at du bliver bedre til at holde fri. Du engagerer dig ikke så meget i det sociale liv i denne uge, og skal du se vennerne, foretrække du, at det bliver på dit domæne. I din dialog med børn eller unge mennesker bør du være direkte i din måde at udtrykke dig på – ellers taler I forbi hinanden.

Jomfruen: 24/8-23/9

Der har været mange aktiviteter i gang derhjemme – og måske også for mange. Det er vanskeligt for dig, at bevare overblikket. Når det gælder kærlighed og erotik bliver det ikke en kedelig uge. De erotiske gnister giver dig masser af energi og overskud – så er du i et fast parforhold, går du ind i det nye år med intens kontakt til din partner. Er du single, bliver det langt fra en kedelig nytårsaften. Din kontakt til andre er både dyb og intens.

Vægten: 24/9-23/10

Din energi er i top, og du har overskud til det meste. Du lægger mange kræfter i et projekt derhjemme, der på længere sigt kan øge værdien af din bolig. Gennem sociale kontakter kan du møde mennesker, som kan hjælpe dig økonomisk og forretningsmæssigt. Tirsdag og onsdag har du brug for at tilbringe sammen med familien eller med den, du elsker. Onsdag kan det være svært at få styr på opgaverne, og du er ikke helt fokuseret.

Skorpionen: 24/10-23/11

Du udstråler en naturlig følsomhed og charme, der får andre mennesker til at føle sig godt tilpas. Dine in-stinkter er stærke og forbløffende rigtige. Lytter du til din mavefornemmelse i denne uge, kan det ikke gå helt galt. Du udtrykker dig også med stor styrke og selvtillid – og der vil sandsynligvis blive lyttet til dét, du siger. Det er alvorlige ting, du har på hjertet men husk også at lade andre komme til ordre. Du gør dig mange tanker om økonomien – muligvis fordi julen har været lidt for dyr.

Skytten 24/11-21/12

Der er forandringer på vej i dit privatliv, der kan give dig den personlige frihed, som du sætter så stor pris på. Men ved ugens start har du brug for at trække dig tilbage og få kontakt med din indre verden. Du kan derfor virke lidt fraværende på andre. Økonomien kræver mange ressourcer i øjeblikket, og der kan også være tale om en omlægning eller oprydning. Lørdag er du igen klar til at møde verden.

Stenbukken: 22/12-20/1

Du er i gang med en personlig forvandlingsproces, og du har sikkert også sat dig mange nye mål for det nye år. Har du en fast partner, kræver det, at du får den nødvendige plads og råderum til at bevæge dig ud af din komfortzone. Du har mange tanker og idéer, men det er ikke dem alle, der er lige realistiske. Meditation vil kunne hjælpe dig med at fokusere og tænke mere klart.

Vandmanden: 21/1-19/2

Det er vigtigt for dig, at der er højt til loftet i disse dage, og i naturen finder du den frihed, du leder efter. Arbejdsmæssigt har du store ambitioner, og det ser ud som om, at du får anerkendelse for din indsats. Kærligheden bliver der til gengæld ikke så meget tid til - med mindre at kærlighed og arbejde kan følges ad. Du er ikke til de store fysiske strabadser, og energimæssigt ligger du lidt lavt i øjeblikket.

Fiskene: 20/2-20/3

Kærlighedsplaneten Venus gør dig selskab hen over det nye år. Du kan derfor se frem til at blive forkælet og have følelsen af tilfredshed. Dog har den meget gode mad sat sine spor. Find løbeskoene frem og kom ud i det fri. Du har samtidig behov for at få mere eventyr ind i dit liv – så en rejse vil ikke være usandsynlig. Kærligheden vil blomstre og blive mere intens i udlandet – så hvad venter du på?

Del på
Kommentarer (0)
Henter...