Anne Black mod Netto
SPONSORERET indhold

Anne Black beskylder Netto for at kopiere designs

Kunsthåndværker Anne Black beskylder Netto for at kopiere hendes designs.

Af: Anne Bang Foto: Anne Black
05. apr. 2016 | Bolig | ALT for damerne

Kunsthåndværker Anne Black føler sig kopieret af Netto.

Helt konkret drejer det sig om tre produkter, som ifølge Anne Black er direkte kopier af tre af hendes designs: En vase, en hængekrukke og en porcelænskrukke, som bliver solgt i Netto til 39 kr. stykket. 

Netto vurderer selv, at der ikke er tale om kopiering:

- I første omgang er dette en sag imellem vores leverandør og Anne Black. Og det vil i sidste ende være en juridisk afgørelse, hvorvidt der har fundet en krænkelse sted eller ej. Vurderingen fra vores side er dog helt klart, at der ikke er tale om en krænkelse, skriver Netto i en mail til dr.dk.

Varerne kommer fra leverandøren Ronald a/s, som allerede har haft en tidligere sag med Anne Black. I 2004 indgik parterne et forlig efter en kopisag, som endte med at Ronald a/s stoppede produktionen af produkterne, skriver dr.dk. 

Se Anne Blacks video her:  

 

Jeg føler mig...kopieret! NETTO påstår hårdnakket at de ikke sælger kopier af mit design. Like og del gerne hvis du er uenig med NETTO. Kh Anne

Opslået af anne black på 4. april 2016