Juleshopping
SPONSORERET indhold

Guide: Juleshopping i Aarhus

Det er de skæve butikker i Latinerkvarteret og det fantastiske udvalg på hovedgaden, der får ALT for damernes Louise Engelst til at elske at shoppe julegaver i Århus. Og ikke mindst at det hele er samlet inden for gåafstand.

Af:: Louise Engelst Foto: Louise Engelst
19. nov. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

TØJ
Trænger du til selvforkælelse midt i julegaveræset, så skal du i FF2. Her kan du fortabe dig i fantastiske mærker som Stella McCartney, Isabel Marant og Alexander Wang. Men pas på, du vil muligvis ikke ud af butikken igen.

Volden 29. Ff2.dk

Hvis flot, behageligt tøj i en butik med masser af levende lys og hygge lyder som noget for dig, så skal du et smut forbi Moshi Moshi Mind i Badstuegade. Nyd det fine japansk-inspirerede mærke og den dejlige service.

Badstuegade 18.

Står flotte farverige kjoler på ønskelisten, bør du helt klart smutte i Edith og Ella. Her er et fantastisk udvalg af kjoler, toppe, nederdele, alt sammen meget feminint og fint. De søde ekspedienter står altid klar til at hjælpe dig.

Volden 24-26. Edith-ella.dk

SPIS
Uden mad og drikke duer helten ikke. Ved Åen er der masser af skønne spisesteder, og Grappa er et af dem. Her kan du få dejlig italiensk mad, især deres risotto er værd at prøve.

Åboulevarden 60. Restaurantgrappa.dk

VÆRTINDEGAVEN
December er oftest proppet med arrangementer, og hvis du gerne vil undgå de gængse juleudgaver af værtindegaven, eller blot forkæle dig selv med en god kop te, bør du gå i Hans og Grethe. Her finder du den skønneste te og kaffe. Specielt kendt er Frisørens blanding, der nu har fået en sød lillesøster.

Lille Torv 4. Kaffe-the.dk

BOLIG
I 1+1 finder du masser af spændende ting som porcelæn, smykker, keramik og meget meget mere. Her er masse af inspiration til årets julegaver. Læg især mærke til de skønne puder på billedet, som er designet af butikkens ejer Helene Vonsild selv.

Grønnegade 41. 1x1textil.dk

KUNST
Mangler du kopper, skåle eller bare noget flot at kigge på, så er Designer Zoo stedet. Her finder du flot keramik fra blandt andre Marco Friis, der spænder lige fra tuttenuttede blomster til kanyler og pistoler på kopper. Der er masser af detaljer og skønne ting at se på.

Badstuegade 19. Dzoo.dk

OPLEV
Hvis du er i Aarhus omkring juletiden, må du ikke snyde dig selv for et besøg i Den gamle by. Her kan du se, hvordan julen har udviklet sig gennem de sidste 300 år. Oplev desuden den idylliske stemning med julemarked, mad og masser af historier.

Viborgvej 2. Dengamleby.dk

PYNT
Trænger du til inspiration til julepynt, så du et smut forbi Byens Julemarked i Ridehuset. Her finder du 95 stande med kunsthåndværk, hvor der er løbende udskiftninger, så du kan sagtens tage forbi flere gange.

Vester Alle 1. Byensjulemarked.dk

Læs også: Tag på juleshopping i København