ALT anbefaler
SPONSORERET indhold

ALT anbefaler: DIY-projekter

Ferien nærmer sig for mange. Men måske står du ikke med en flybillet i hånden, men derimod med udsigt til dansk sommer. Og det er da skønt! Især når solen gider lege med. Men til de dage, hvor den leger gemmeleg, har vi fundet et par fede gør-det-selv-projekter, du kan kaste dig over.

Af:: Mi Skjold Brix
23. jun. 2013 | Livsstil | ALT for damerne


Genbrugsguld med blomster i

Gør en hyggelig tur ud af at finde gamle glasvaser på sommerens markeder i alle former og størrelser. Bland dem evt. med konservesglas. Vask etiketterne af med sæbe og varmt vand. Tag de tørre, rene vaser og hæld farve i dem indvendigt og vupti! Flotte vaser til et nydeligt stilleben. Fyld dem med vilde blandede blomster eller køb en buket i dit supermarked.
Se hele guiden til, hvordan du laver din egen unikke buket af vaser her.

LEGO for voksne


Det er ikke kun for sjov. Gå på rov i børnenes LEGO eller tag på en shoppetur med barnligt sind og køb ind til familiens nye nøgleringe, der nemt klikkes på plads, når I træder ind af hoveddøren. Se guiden her.

Lav en lampe
 
Det er ikke til at se ved første øjekast, men denne seje lampe er lavet af plastikkopper. Måske har du allerede set den? Den er faktisk ikke så svær at lave, som man skulle tro, hører vi i krogene. Så hvis du bor med højt til loftet og plads til sådan en sag, er det jo bare om at komme igang :)

Ufordring til de fingersnilde

Måske har du i boligreportager spottet pompomer af tyndt silkepapir som pynt? Hvad med at kaste dig ud i at folde disse papdiamander og hænge et par stykker i dit vindue eller fra loftet i et hjørne? Du kan lave dem i utallige farver og materialer, hvis du går på opdagelse i en papirforretning. Det kræver lidt tålmodighed, vi taler af erfaring, men resultatet kan blive super fint. Bloggen, guiden stammer fra, er i øvrigt en rigtig god kilde til gør-det-selv- og boliginspiration.

Giv sæben en makeover 

En fin idé, hvis du leder efter noget, der ikke er for pyntet eller kedeligt. Med et simpelt marmeladeglas passer den perfekt ved køkkenvasken som et råt element, eller et mere romantisk som her, hvor glasset har relief-logo. Og så er det på ingen måde raketvidenskab at lave den. Se guiden her

For mere inspiration til DIY-projekter kan du slå vejen forbi denne side, hvor der findes en masse gode guides. 

LÆS OGSÅ: ALT anbefaler: nørderi