ALT anbefaler
SPONSORERET indhold

ALT anbefaler: musikken til din sommer

Vi har stået på hovedet i vores spillelister for at finde vores yndlingssommermusik, der skal få dig og dine øregange glad gennem sommeren.

Af: Mi Skjold Brix
16. jun. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Lyt til spillelisten, når du cykler, laver mad, varmer op til fest, vil danse eller bare skal bruge et lækkert lydtapet til din sommerhverdag.

Spillelisten begynder i det bløde med behagelige toner, der glider over i fede beats og runder af med lidt af det allerbedste og rareste.

Nedenfor kan du læse, hvad vi forbinder med de numre, vi har valgt, eller du kan scrolle ned i bunden, hvor hele listen ligger klar til at blive spillet i Spotify (se mere om Spotify nederst i artiklen).

God sommer!

Santiago – Take Me Somewhere: 
"Jeg forestiller mig, det er en skovhugger, der har fundet en plet i solen, hvor han tager en pause og en sang."

Bright Eyes – First Day Of My Life:
"Melankolien er gennemsyrende i dette stilfærdige, stemningsfulde nummer."

Sebastian Lind – Fake
"Det er lidt mørkt, men virkelig melodisk og lækkert og en god kontrast til lalleglad pop."

Corinne Bailey Rae – Put Your Records On
"Som i musikvideoen, så er dette nummer som skabt til en cykeltur i fuglefløjt med bare ben."

Cayucas – Swimsuit
"Det lugter bare langt væk af bounty øer og solskin. Hurra!"

Bill Withers – Lovely Day
"Det er verdens dejligste sang at starte dagen med. Sætter den gerne på, lige når vi vågner, inden vi er hoppet ud af sengen. For så bliver det nemlig (næsten) altid en "lovely day"."

Club des Belugas – Hiphip Chinchin - feat. Brenda Boykin
"Det er søvnig dansemusik, som DJ'en Le Gammeltoft elsker det."

Van Morrison – Brown Eyed Girl
"Det findes ikke noget ondt i verden, når først Van åbner munden."

The Libertines – Never Never
"Det bedste, der nogensinde er kommet ud af London. Det kan godt være Pete Doherty er lidt på afveje med stoffer og sådan. Men musik, det har han virkelig styr på."

Spoon – The Underdog
"Jeg hørte det engang i en film og brugte to timer på at finde det. Det var inden Shazam app'en, og det har bare så meget godt humør og sol over sig."

MØ – Glass
"Danske MØ er spået en lys fremtid og kaster lidt lys over sommeren."

Darwin Deez – Constellations
"Det er en road trip i åben bil på Route 66. Lidt Californien og sommersol. Når jeg hører den forestiller jeg mig, at jeg er med i en film."

Kites And Komets – When Love Turns To Me
"Omkvædet er så opløftende og positivt og så er de danske. Det er altså lidt sejt".

Holy Ghost! – It Gets Dark
"Det er lidt mørkt 80'er-agtigt og lige til en aften på danskegulvet med en paraplydrink og armene i vejret, mens man skråler med."

Macklemore & Ryan Lewis – Thrift Shop - feat. Wanz
"Har du set videoen?? Genialt tøj, god stemning, festivalshumør og den vildeste sax."

Robin Thicke – Blurred Lines
"Den er som en kæmpe klo, der flår dig ud på dansegulvet."

Daft Punk – Get Lucky
Da vi skulle indsamle til listen, var vi mere end otte, der anbefalede dette nummer. Én havde danset sålerne væk til denne sang til et bryllup på Sicilien og en anden beskrev det som "sommerfest på dåse".

Vampire Weekend – Holiday
"Se bare titlen! Mega fjollet og hyper – lige til at blive glad af!"

Laid Back – Sunshine Reggae
"Jamen for pokker Laid Backs sunshine reggae skal da med!"

Fleetwood Mac – Don't Stop
"Den får mig i godt humør. Minder mig om solskinsferier med veninder. Kolde øl, solen skinner og shorts."

Quadron – Favorite Star
De fleste kender "Hey Love", men nu har jeg kastet min "love" på det her nummer. Så lækkert. Så simpelt."

Mark Morrison – Return Of The Mack
"En klassiker for mig, der minder mig om ungdomsfester og gamle dage."

Barbara Moleko – Gå En Tur
"Skal på Skanderborg, hvor jeg helt sikkert skal høre hende. Denne her sang vil jeg synge med på, mens jeg i godt selskab vil nyde festivalslivet og den (forhåbentlig) danske sol."

Justin Timberlake – Strawberry Bubblegum
"Der står skrevet sommer henover dette nummer. Og så titlen. Åh, det er godt."

John Mayer – Shadow Days
"Jeg kom lige i tanke om endnu et godt nummer til sommeren!"

Passenger – Let Her Go
"Jeg skal helt sikkert stå med en kold øl i hånden og regnen og synge med på Passengers Let her Go på Northside Festival i Aarhus"

Sixto Rodriguez – Crucify Your Mind
"Faldt over dette nummer på en blog engang og det har SÅ meget stemning og så elsker jeg altså zylofonen, haha."

Få Spotify
Du kan oprette en Spotify-bruger ved at bruge din Facebookprofil som login eller ved at vælge et nyt brugernavn og kode. Det gør du via linket her, hvis du ikke allerede bruger musikportalen.
Det er gratis, men du kan også vælge at få et abonnement, så du slipper for reklamerne, der bliver spillet en gang i mellem.
Når du har oprettet dig, så klik på vores spilleliste i bunden og log ind med dit brugernavn. Så skal du bare høre løjer!

God fornøjelse.