banner image

8 NUMRE AF ALT FOR DAMERNE     KUN 200 KR.    SPAR 32%

BESTIL HER

Støt op om den gode sag og kom med til ALT for damerne Støt Brysterne Løbet.   Tilmeld dig her.

Eksperternes favoritter: 19 cocktailbarer du bør besøge
St. Pauls Apothek, Aarhus.

Gode cocktailbarer

Eksperternes favoritter: 19 cocktailbarer du bør besøge

Velkommen til det velsmagende liv.

Af Emma Ellegaard

Vi satte Rolf Bender og Daniel Mærsk fra baren Oak Room, Hardeep Rehal fra baren Blume og Greta Ytting fra PS Bar og Grill i stævne i stævne til en snak om, hvor de får deres yndlingscocktails. Når det skal være fint, når det skal være billigt, og når det er tirsdag eftermiddag.

LÆS OGSÅ: Her er 15 grunde til, at det bedste er at blive gamle sammen

I anledningen af DM i Klassisk Cocktail og Flair, der finder sted på søndag, bringer de her deres 11 personlige bud på gode steder at få en cocktail - foruden deres egne barer, selvfølgelig.

Aarhus
St. Pauls Apothek: Det er både en restaurant og en cocktailbar, og ifølge Hardeep Rehal er Sankt Pauls Apotek en frontløber inden for kvalitetscocktails i Aarhus. Han fremhæver deres gode råvarer og cocktailmenuer, som man kan vælge til maden i stedet for at få vin. Daniel Mærsk tilføjer, at det klart er den bedste cocktailbar i Aarhus, der også serverer glimrende mad og uden tvivl måler sig med respektive barer i København.

Jægergårdsgade 76, 8000 Aarhus C

 

☆ After-dinner drinks ☆ #weekend #aarhus #piasograndisgastroorgie #stpaulsapothek

Et billede slået op af @randinoll den


Downstairs Clemens:
Det ligger lidt hemmeligt henlagt under restauranten, fortæller Hardeep Rehal. Og det er især godt at svinge forbi, hvis man er til gin, hvor de har et bredt udvalg.

Åboulevarden 25, 8000 Aarhus C

Vejle
No. 14 Vinbar: Hardeep Rehal siger, at Vejles No. 14 Vinbar oprindeligt var en rigtig god og anerkendt vinbar. For nogle år siden udvidede de deres sortiment med cocktails, hvor de serverer klassiske drinks med et twist.

Søndergade 14, 7100 Vejle

København
Gilt: Ligger på Nørrebro er den næstældste cocktailbar i København og en af pionererne inden for den københavnske cocktailscene, siger Rolf Bender.

Rantzausgade 39, 2200 København

The Barking Dog: Ligger ligeledes på Nørrebro er også en af hans favoritter, hvis man vil sidde et sted, der er nede på jorden og har cocktails til gode priser. Hardeep Rehal fremhæver også den gøende hund og siger, at de kalder sig selv en 'cocktailpub'. Daniel Mærsk tilføjer, at 'bodegaen' er et besøg værd alle ugens dage til cocktails med især spiritusser som Tequila og Mescal.

Sankt Hans Gade 19, 2200 København

Bar25: Greta Ytting fremhæver Bar25 som ligger i Indre By. Det er her, hun sidder blandt store, flotte lamper, moderne og retro-møbler side om side og får en cocktail med sine veninder, hvis de skal være lidt fine.

Nikolaj Plads 25, 1067 København K

Strøm: Ligger i Indre By og har sådan lidt "morderne art-deco" over sig. Der er hyggeligt, og man føler sig meget velkommen, og stemningen bliver lidt mere 'upbeat', jo senere det bliver, siger Hardeep Rehal. Strøm er Daniel Mærsks yndlingsbar i Indre By; der er afslappet, kvalitet i glasset og et smil på læben.

Niels Hemmingsens Gade 32, 1153 København

Balderdash: I denne Indre By-bar er der plads til det helt gakkede, fortæller Rehal. Det er en lille bar, som skifter menuer jævnligt og sammensætter ingredienser på helt nye måder. "Man ved aldrig helt, hvad man går ind til, men det er deres styrke, for man får altid en ny og sjov oplevelse," siger Hardeep Rehal.

Valkendorfsgade 11, 1151 København K


Holmens Kanal Cocktailbar:
Når du træder ind på Holmens Kanal, som mændene bag Gilt og Salon 39 også står bag, lige ved Kongens Nytorv, er det som at træde ind i 1950'ernes finansielle distrikts cocktail-barer i New York, siger Hardeep Rehal. Det er ren Mad Men med de mørke toner og den lune belysning – samme stemning er også overført til cocktailsene; det er elegant og stilfuldt.

Holmens Kanal 7, 1060 København K

Ruby: Ifølge Rolf Bender er Ruby i Indre By en af cocktail-pionererne og ikke til at komme udenom. Det er et af de finere steder, så det skal man være til, hvis man svinger forbi, siger han.

Nybrogade 10, 1203 København K

Curfew: Denne bar ligger på Vesterbro og er et portugisisk sted, hvis design og cocktails er inspirerede af nordisk stil. Rummet er en god blanding af 20'ernes Charleston, kreativt sammensat og flot pyntet, siger Hardeep Rehal.

Stenosgade 1, 1616 København V

Duck and Cover: Lille lokal bar på Vesterbro, siger Hardeep Rehal, som godt kan lide deres lille, men alsidige cocktailkort med kreative sammensætninger af ingredienser, der serveres med et minimalistisk udtryk og deres retro, dansker 60'erindretningsdesign. Daniel Mærsk tilslutter sig og fortæller, at han altid oplever en kyndig betjening, og han fremhæver deres cocktails med snaps, som, han mener, er en undervurderet spiritus.

Dannebrogsgade 6, 1660 København V

Lidkoeb: Alle de adspurgte fremhæver denne bar på Vesterbro, hvor man har lyst til at komme og komme igen.

Vesterbrogade 72b, 1620 København V

 

Speakeasy #bar in #vesterbro #copenhagen #бар #копенгаген

Et billede slået op af Masha Zhdanova-Trassaert (@zmashamasha) den


LÆS OGSÅ: Øl, vin eller cocktails - hvad er mindst usundt?

Daniel Mærsk har også et par udenlandske favoritter, som han tilføjer til listen:

Berlin
Tausend: En cocktailbar, der går stille med dørene, men hvor en høj hat kan være påkrævet i weekenden. Han fortæller, at den er svær at finde, men et besøg værd.

Schiffbauerdamm 11, 10117 Berlin

Reingolds: Daniel Mærsk fortæller, at det er verdens måske eneste "spiritusbibliotek", hvor man kan købe sig utroligt fattig i ældgammel spiritus. Selve baren er måske ikke det mest fantastiske, men indretningen er uden lige i

Novalisstraße 11, 10115 Berlin

Hamborg
Drei Freunde: Low-key sted på en sidegade til notoriske Reber Bahn, som har et godt udvalg af spiritus, og hvor der altid er godt med liv.

Clemens-Schultz-Straße 66, 20359 Hamburg

Holland
Mr. Mofongo i Groningen: Det er klart bedste cocktail-bar i Nordholland, siger Daniel Mærsk. Der er faktisk helt fabelagtigt med den otte meter høj væg fyldt med likører, som bliver skænket med en robotarm, og der er et destilleri i selve baren, hvor de producerer alt lige fra gin til Arrack og Rye Whiskey.

Oude Boteringestraat 26, 9712 GJ Groningen

Hiding in Plain Sight (HIPS) i Amsterdam: Det er småt og hyggeligt og med plads til meget få mennesker, så du skal helst have reserveret et bord inden ankomst. Stedet er præget af god skik, så du skal hverken have for travlt med at få dine drinks, og du skal huske at smutte, inden du bliver for højlydt.

Rapenburg 18, 1011 TX Amsterdam

Porem i Amsterdam: Her prøver de ikke at være fine på den, men åbner dørene for en god chitchat med barejeren Remco Babay, og de serverer gode varer i glassene.

Oudeschans 26, 1011 LB Amsterdam

 

Making the Cuban Swing #cubanswing #bacardilegacy2016 #poremamsterdam

Et billede slået op af Remco Babay (@remcobabay) den


LÆS OGSÅ: Bartenderne guider: Disse 15 cocktails kan du købe ind til i Netto og lave derhjemme

LÆS OGSÅ: Her går barcheferne i byen

LÆS OGSÅ: 20 ting du skal opleve i Indre København

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok