Simon Fruelunds Panamericana
SPONSORERET indhold

Mødre og døtre

Simon Fruelunds lille, store bog, ”Panamericana”, inviterer læseren helt ind under huden på hovedpersonerne.

Af: Louise Thorsted Foto: PR
15. mar. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Anjas mor er chilener og politisk redaktør på et af landets store dagblade. Anjas far er dansk, forsker og vild med stjerner og kvinder. Anjas forældre lever ikke længere sammen, men da Anja indlægges på psykiatrisk hospital, rejser moren for første gang til Danmark og bliver en del af datterens forvirrede studie-, kærligheds- og filmfremviser-liv. Simon Fruelunds lille, store bog, ”Panamericana”, inviterer trods sine korte kapitler (af og til fire på en side!) og spæde størrelse læseren helt ind under huden på de tre hovedpersoner, hvis liv beskrives parallelt og handlingsmættet i bedste filmiske stil. 
Gyldendal, 145 sider, 179 kr.



Læs også: Anmeldelse af Merete Pryds Helles "Kære Mai"