NetFlix er en ny "BlockBuster" på nettet, fortæller digital ekspert Jon Lund.
SPONSORERET indhold

Derfor er NetFlix stort

Tirsdag blev NetFlix omsider lanceret i Danmark. Det betyder, at du kan leje tv-serier og filmdirekte over nettet.

Af:: Tine Brødegaard
17. okt. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Vi har spurgt digital ekspert og konsulent Jon Lund, hvad det kommer til at betyde for os forbrugere.

Hvad er Netflix, og hvad skal vi bruge det til?

- NetFlix er en ny BlockBuster på nettet - et sted du kan gå hen og hente film og serier, når der er noget du har lyst til at se. Uden at du behøver gå udenfor. Du betaler 79 kroner om måneden, og så får du alt det de har på hylderne. Lige nu har de omkring 1000 forskellige film og serier. De fleste ser dog ikke ud til at have danske tekster.

Hvordan virker Netflix?

- Du skal ind på netflix.dk. Og så kan du se film og serier på din computer, iPad eller smartphone. Hvis du skal se en film på dit almindelige fjernsyn, skal du have det koblet til computeren. F.eks. med et stik. Allerførst skal du signe op, men det er let. Lige nu er første måned gratis.

Læs også: Her er din guide til musik på nettet

Hvorfor skal man bruge Netflix?

- Fordi det er fremtiden: en tv-station, hvor der ikke er nogen der har valgt for dig, men hvor du selv kan bestemme præcis hvad du vil se og hvornår du vil se det. Det giver hele internettets valgfrihed på en dejlig lovlig måde, så pirateri bliver helt unødvendigt og du kan se film med god samvittighed.

Hvorfor får lanceringen af NetFlix så meget opmærksomhed i medierne?

- NetFlix er de største i USA og derfor er det dem, der har været særlig opmærksomhed om. Men der er faktisk flere andre der gør noget lignende derude. Blandt andet headweb.com - eller filmstriben, som er bibliotekernes udgave med fem helt gratis film om måneden. Og der kommer flere til. YouSee har f.eks. sagt at de også har en løsning på trapperne.

Læs også: Her er de bedste apps