Lane Bryants reklamefilm er blevet bandlyst
SPONSORERET indhold

Plus size: Her er reklamen de amerikanske tv-stationer ikke vil vise

Se video’en her.

Af:: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Lane Bryant
15. mar. 2016 | Livsstil

Reklamefilm med sexede lingerimodeller fra mærket Victoria's Secret får lov til at rulle over de amerikanske tv-skærme, mens Lane Bryants nye kampagnefilm med tre plus size-kvinder er blevet bandlyst af to tv-stationer.

- Denne krop er lavet til at bevise, de tager fejl, siger den ene af de tre kvinder i filmen, der opfordrer seerne til at bruge hashtagget #ThisBody og fortælle resten af verden, hvad deres kroppe er lavet til. Uanset om de så er lavet til kærlighed, til at se godt ud i jeans eller til at starte en revolution.

LÆS OGSÅ: Er du for tyk til at dyrke yoga? – Nix, det mener disse 15 inspirerende kvinder ikke

Om tv-stationernes boycot skyldes, at de tre plus size-modeller i videoen er så godt som nøgne, eller slet og ret, at de er – ja – plus size, ved vi ikke. Hvad vi til gengæld ved er, at de to store tv-stationer ABC og NBC ikke vil give filmen en plads i deres reklameblok. I en udtalelse til websitet Mashable siger NBC, at de ikke har afvist reklamen, men har bedt Lane Bryant lave "mindre ændringer", så den vil blive mere anstændig.

Samtidig meddeler mediet TMZ, at det ifølge deres kilder handler om modellernes størrelse og ikke, at de har for lidt tøj på, "siden tyndere kvinder ofte dukker op i reklamer, der allerede bliver vist. Tænk bare på Victoria's Secret".

I stedet for at redigere reklamefilmen tog Lane Bryant sagen i egen hånd og delte den på deres egen Facebook-side med beskeden:

- Tv-stationerne ville ikke have, I skulle se det her. Men det vil vi gerne. Del. Tag. Vis alle, hvad #DenneKrop er lavet til.

The networks didn’t want you to see this. But we do. Share. Tag. Show everyone what #ThisBody’s made for.

Posted by Lane Bryant on Thursday, March 10, 2016

Siden er videoen set over to millioner gange og over 4.000 har kommenteret på den. Og mere end 8.000 har brugt hashtagget på Instagram. I sidste ende er det amerikanske mærke muligvis nået ud til mange flere seere, end hvis reklamen blot var blevet vist på tv.

LÆS OGSÅ: 10 grunde til at du skal elske dit fedt

Selv meddeler Lane Bryant i en pressemeddelelse:

- Det var meningen, at This Body-kampagnen skulle være en sjov måde at fejre og ære kvinder i alle former og størrelser på. Hvad der er for meget for nogen, gælder ikke for andre. Alle kvinder burde fejres og føle, de har retten til at udtrykke dem selv, som de selv synes. Vi vil have hende til at forstå, at hun kan tiltrække sig lige så meget mediebevågenhed, se lige så slående ud som en hvilken som helst anden kvinde, og selv bestemme, hvad smuk betyder for hende.

LÆS OGSÅ: Nyt bikinibillede får kvinder til at rase på nettet - se her hvorfor

LÆS OGSÅ: 9 kampagner med kvinder i undertøj der vil få dig til at elske din krop

LÆS OGSÅ: Her er reklamerne, der giver dig bedre selvværd