Jen Selters numse har skabt den 20-årige amerikaner en karriere.
SPONSORERET indhold

Hendes bagdel er blevet verdensberømt

Hun har 2,8 millioner følgere på Instagram og påto sider i Vanity Fairs apriludgave optræder hun – eller man skulle måske nærmere sige hendes popo – i en billedserie. Amerikanske Jennifer Selter har nemlig skabt sig et navn på baggrund af sin bagdel. Man kan mene om det, hvad man vil. Men imponerende er det, atfænomenet egentlig bare startede med en instagramkonto, som hun oprettede i 2012.

Af: Mi Skjold Brix Foto: Instagram
28. mar. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Her postede hun trænings- og motivationsbilleder, der i høj grad har hendes bagparti som fokus.

- Jeg ser mig selv som motivation og inspiration for mennesker over hele kloden. Med hårdt arbejde og dedikation kan alle opnå det, jeg har, sagde hun til New York Post.

Hun indrømmer, at hendes billeder kan være lidt afslørende, men at hun bare gerne vil inspirere folk.

- Ja, det kan godt være afslørende, men jeg har set værre. Og hvis det motiverer folk til at lette bagdelen og tage i fitnesscentret, hvorfor så ikke?

- Jeg deler ikke rigtig nogen billeder af mit ansigt... Det er ikke mit ansigt, folk vil se, siger hun.










Jen ejer mere 150 par yogabukser, som er hendes foretrukne mundering.

Bor hjemme hos mor

Den 20-årige brunette bor stadig hjemme hos sin mor i New York og droppede at gå på universitetet. Til at begynde med tog hun kosmetologkurser og arbejdede sideløbende på kontoret på en plastikkirurgisk klinik og i et træningscenter. Da hun først begyndte at træne bemærkede hun, at hendes numse voksede og det inspirerede hende.

I dag er job og kurser skiftet ud med gerningen som socialt medie-fænomen. Når Jen deler et billede fra sin træning kan det få næsten 2000.000 likes og hendes 2,8 millioner følgere inkluderer blandt andre Rihanna og flere store sportsstjerner fra USA.

Ifølge Page Six i The New York Post skulle hendes boligsituation ikke være udtryk for, at træningsentusiastens kassebeholdning er lav.

- Jeg tjener langt mere, end jeg ville gøre som studerende, svarede hun gådefuldt avisen, da hun blev spurgt, hvad hun tjener på blandt andet de forskellige samarbejder med sportsmærker, som hendes instragramsucces kastede af sig allerede, da hun havde rundet 300.000 følgere.

LÆS OGSÅ: Ny trend: Her viser de kendte kvinder kroppen frem

"Alle genkender mig"
I dag går det ikke for den veltrænede pige at vedligeholde sin figur i det lokale træningscenter.

- Jeg bliver genkendt, lige meget hvor jeg er. Jeg træner ikke rigtig i træningscentre længere, fordi det skaber et kæmpe postyr, når jeg er der. Jeg kan ikke lide at folk kigger, siger hun til avisen.

I fremtiden vil hun sikkert blive genkendt i endnu højere grad. Hun har ifølge flere amerikanske medier i hvert fald skrevet kontrakt med bureauet The Legacy Agency, som har flere kæmpe atleter og sportsstjerner i fold.

Ifølge Andrew Witlieb fra bureauet, som var med til at skrive kontrakt med Jen, vil fremtiden blandt andet bringe sponsorater, bøger, TV og fitnessvideoer på længere sigt og i løbet af ugen også deltagelse ved Super Bowl-arrangementer.

Se flere billeder af Jen på Instagram

LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldau på forsiden af vigtigt amerikansk magasin!