Anette Støvelbæk: “Arret på min venstre fod bringer noget angstfyldt frem”

Hvornår er du helt dig selv?
– Ja, hvad er det at være sig selv? For er man sig selv, når man er alene, eller er man sig selv, når man er sammen med andre? Sammen med andre mennesker er nogle situationer naturligvis mere afslappede, men jeg synes egentlig ikke, jeg har problemer med at være mig selv. Jeg tror da også, jeg er god til at omstille mig, uden det føles forkert. Hvis jeg er alene, er jeg virkelig mig selv, når jeg svømmer, så kan jeg ­ligge og tænke mine helt egne tanker uden at blive forstyrret.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
– Man bliver vel aldrig færdig med at vide, hvad man skal bruge sit liv på. Men jeg fandt ud af, at jeg ville være skuespiller, da jeg holdt op med at være bange for at mærke efter, da turde jeg tage et valg.

Hvornår vidste du, at du var god til det, du laver?
– Det er jo en evig kamp, man står i: "Er jeg god nok til det, jeg gør? Kunne jeg ha' gjort det bedre?" Mennesker spejler sig i hinanden, så responsen fra andre kan betyde meget. Får jeg at vide af nogen, at jeg er god til det, jeg laver, kan jeg bedre mærke det.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest og hvorfor?
– Der er virkelig mange kvinder, der har inspireret mig. Den første, som falder mig ind, er Karen-Lise Mynster. Hun er en fænomenal dygtig skuespiller. Hun er et menneske med kæmpe integritet. Hun er innovativ og får ting til at ske, og så er hun voldsomt modig i de valg, hun tager i sit liv.

Hvad kan få dig til at ­grine?
– Min gode veninde Linda Elvira er skæv og god på sin helt egen måde. Hun stimulerer virkelig mit grinehjerte. Når vi ikke har været sammen længe og så ses, griner jeg helt i bund. Så kan jeg virkelig mærke, jeg har savnet det. Noget så banalt som tossede gags, kan også få mig til at grine.

Har du et ar, der ­fortæller en historie?
– Engang fik jeg smækket en jerndør ind i min fod, og der gik hul helt ind til knoglen. Arret på min venstre fod bringer noget angstfyldt frem. Jeg var nemlig ikke så gammel, da det skete, og lige dér fik jeg en fornemmelse af, hvor nemt man kan gå i stykker.

Hvilket politisk emne kan få dig helt op i det røde felt?
– Politikere svarer simpelthen for lidt på de spørgsmål, de bliver stillet. Der bliver ikke talt særlig meget politik og ideologi. I det hele taget synes jeg, det handler alt for meget om at tale udenom for ikke at miste vælgere.

Hvis du skulle flytte til et andet land end Danmark, hvor ville du så flytte hen?
– Jeg føler mig hjemme, når jeg er i Amsterdam, der er lidt den samme stemning som i København.

Hvad er dit mest mindeværdige barndomsminde?
– Der er en helt særlig ­stemning forbundet med ­barndomsminderne fra min families sommerhus. Det var et fristed, hvor jeg følte mig i mit rette element. Jeg kunne gå ture i marker, i skove, på stranden. Det gav mig forne­mmelsen af frihed.

Hvornår bliver man ­voksen?
– Forhåbentligt bliver man aldrig rigtig voksen. Haha. Altså, man bliver vel voksen, når man får børn. Men jeg vil vove at påstå, at jeg bliver ved med at holde fast i det der barn i mig. Det gør jeg blandt andet i forhold til mit fag som skuespiller – jeg leger jo hele tiden. Det er noget af det, jeg synes, er det allersmukkeste ved skuespilfaget.

LÆS OGSÅ: Julie Steincke: “Jeg er lidt et kontrolmenneske”
LÆS OGSÅ: Lone Frank: "I starten tænkte jeg, hvad formålet var med at leve videre"
LÆS OGSÅ: ”På sociale medier blev jeg beskrevet som en person, der er meget langt fra den person, jeg selv føler mig som”