"Vi bliver syge, fordi vi lægger hele vores liv i hænderne på vores arbejde"

Af Anne Nørkjær Bang

Hvad er stress egentlig? Vi taler ofte om det lille ord, og der er så mange danskere, der er i berøring med det, at vi er begyndt at tale om det som en "folkesygdom".

Men stress er ikke en sygdom. Det er en helt naturlig reaktion, som skærper vores sanser, og gør os i stand til at handle hurtigt i den situation, vi står i. Det er først, når stressen bliver vedvarende og langvarig, når hele vores liv foregår med adrenalinniveauet skruet helt op i det ubehageligt røde felt, at vi kan blive syge af den. Men så kan vi til gengæld også blive rigtigt, gennemgribende syge.

LÆS OGSÅ: Mød Lizette Risgaard: Den første kvindelige formand for LO

– Jeg tror i virkeligheden, at det vi føler, når vi siger "stress" i dag, er frygt. Vi er simpelthen bange. Frygten for at falde igennem, for ikke at være nok til stede, for at få en dårlig ledelsesmåling eller for at blive fyret, siger ledelsesrådgiver og forfatter Charlotte Mandrup. Hun har netop udgivet bogen "Vær professionel på jobbet – Lad følelserne blive derhjemme", hvori hun stiller skarpt på vores forhold til vores arbejdsliv og forsøger at lære os nogle helt grundlæggende redskaber: At acceptere og at give slip. At lade følelserne blive derhjemme og tænke: "Det er bare et job".

– Det er klart, at hvis vores arbejde er alt for os, vores identitet, vores kreative sted, vores relationer, så er der også meget på spil, i forhold til at falde igennem netop der. Det er jo hele vores eksistensberettigelse, det handler om. Så bliver dette en følelse af, at hvis jeg ikke lykkes her, så mister jeg alt.

Arbejdstitlen til Charlotte Mandrups bog var i lang tid "Frygtbogen", for frygten er for hende helt afgørende, når det handler om at finde ud af, hvorfor vi egentlig bliver syge af at gå på arbejde, og hvorfor arbejdslivet, som vi grundlæggende brænder for, får os til at brænde alt for hurtigt ud.

– Vi har nogle forventninger til vores arbejdsplads om, at hvis vi knokler, er pligtopfyldende og af og til arbejder om søndagen, så kan arbejdspladsen give os tryghed og sikkerhed tilbage. Men de forventninger er der ingen arbejdsplads, der kan leve op til. Min pointe er, at ingen arbejdsplads kan bære medarbejdernes eksistentielle behov.

Som et gammeldags ægteskab
Ifølge Charlotte Mandrup er der sket et skift i vores måde at indrette vores arbejdsliv på i takt med, at kvinderne er kommet ind på arbejdsmarkedet:

– Jeg har undervist og rådgivet ledere i cirka 20 år, og jeg har jo været en del af den udvikling. Da jeg kom ind på arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1980'erne var det helt klart en patriarkalsk ledelsesstil, der var dominerende, og dengang var jeg jo med til at lære mændene, og senere også kvinderne, at vi skulle lidt væk fra det patriarkalske – vi skulle give frihed, delegere og anerkende. Det har virkelig fyldt meget i ledelsesudvikling de senere år, men nu tror jeg nærmest, at vi er kommet for langt over i den retning. Vi må finde et sted midt i mellem, som er respektfuldt og professionelt.

Hun sammenligner den psykologiske kontrakt, vi indgår med vores arbejdspladser i dag med et gammeldags ægteskab, hvor kvinden passer hjemmet, mens manden til gengæld giver økonomisk tryghed og beskyttelse. I dag er det arbejdspladsen, der har fået rollen, som vores beskytter. 

– Kvinderne har jo ikke været på arbejdsmarkedet særligt længe. Men i den tid, hvor vi kvinder har gjort vores indtog på arbejdsmarkedet, har vi også fået en anden måde at tale sammen, en anden måde at interagere på, og nogle andre forventninger. For nu at karikere det voldsomt, så tror jeg, at mange kvinder, også jeg selv, indgår en psykologisk aftale med en arbejdsplads, som minder som et gammeldags ægteskab. Man gør sin pligt, gør det godt, og så forventer man, at virksomheden passer på en og drager omsorg.

Men hvorfor er det overhovedet problematisk?

– Det er jo for så vidt ikke problematisk, for jeg er jo stor tilhænger af venlighed og omsorg. Men når vi lægger hele ansvaret for vores tryghed, vores identitet, vores udvikling og vores livsglæde på ét sted, nemlig arbejdet, gør vi os meget sårbare. Og det er den sårbarhed, der fører til, at vi bliver syge. Vi bliver syge, fordi vi lægger hele vores liv i hænderne på vores arbejde.

Det handler altså grundlæggende om "ikke at lægge alle sine æg i én kurv", fortæller Charlotte Mandrup.

Men vi bruger jo rigtig mange af vores vågne timer på vores arbejde. Kan vi overhovedet undgå at lægge meget af vores følelsesmæssige energi her?

– For mig handler det meget om respekt. Jeg synes, at vi skal være venlige og grine sammen, men når du som medarbejder begynder at have nogle følelsesmæssige forventninger til arbejdspladsen, om at du ikke bliver fyret, eller om at du hele tiden skal anerkendes og have ros, bliver det risikabelt. Din leder skal ikke have en forældrerolle overfor dig. Det er ikke respektfuldt.

Hvad kan man selv gøre som medarbejder?

– Jeg tror simpelthen, at det starter med, at man begynder at minde sig selv om, at det bare er et arbejde. Og det er vigtigt for mig at sige, at man sagtens kan have det sjovt og inspirerende på sit arbejde, men det er først og fremmest et sted, vi går hen, for at bidrage til fællesskabet og tjene til føden og måske lidt ekstra.

LÆS OGSÅ: "At gå ned med stress lærte mig at holde fri"

Livet som eksperimentarium
Charlotte Mandrup taler meget, men kun sjældent om sig selv. Hun lever af at rådgive ledere i deres arbejdsliv, og så skriver hun bøger på baggrund af de erfaringer hun har fra sine mange samtaler med erhvervslivets top. Ikke desto mindre har hendes eget liv også fungeret som et slags eksperimentarium, for nogle af de tanker, der kommer til udtryk i hendes bøger, fortæller hun:

– Jeg synes, at livet er fascinerende: Hvad vælger vi at gøre med det? Hvordan bruger vi den mulighed, som livet er? Det, synes jeg, er meget spændende. Og der har jeg altid brugt mit eget liv som en form for eksperimentarium, og prøvet at leve på meget forskellige måder," siger hun og uddyber:

– Da jeg var 25 til 30, havde jeg sådan en yuppieagtig livsstil – det var der i 80'erne. Jeg havde fået et job på LEGO og tilhørte den første generation af kvinder, som trådte ind på mændenes område med vores attachémapper og skulderpuder. Det var en sindssygt materiel tid. Min kæreste og jeg havde alt, hvad man skulle have, da vi var i midten af 20'erne.

LÆS OGSÅ: "Jeg synes aldrig, at det jeg gør er godt nok"

Men fornemmelsen af at det materialistiske, borgerlige liv var forkert for Charlotte Mandrup lå hele tiden og skurrede i baggrunden, og da hendes mor døde, besluttede hun sig for at lægge sit liv markant om:

– Jeg tog til Australien, levede af restaurationsjobs, rejste rundt i verden og var virkelig fattig. Det var i stor kontrast til det der liv i borgerskabet, som jeg havde levet i Danmark med mit job på LEGO.

I Australien mødte hun blandt andet en buddhistisk munk, som lærte hende at meditere og introducerede hende for det buddhistiske livssyn, som gennemsyrer flere af hendes bøger – tydeligst i hendes bøger om mindfulness og ledelse, men også i den nyeste bog "Vær professionel på jobbet – Lad følelserne blive derhjemme".

– Nogle af de begreber, jeg oftest bruger, er "at give slip" og "accept". Det handler om ikke at hænge fast i fortiden eller i de ting, der går én på. Det handler om at lægge kontrolgenet fra sig og tale om situationen, som den er, i stedet for at tale om, hvordan man gerne ville have, at den skulle have været.

Efter at have rejst rundt i ni år vendte Charlotte Mandrup tilbage for at indhente den karriere, hun havde påbegyndt mere end et årti tidligere. De næste år brugte hun på at finde en balance mellem hippietilværelsen i Australien og det karrieredrevne liv, hun kendte fra Danmark.

– Og nu kan jeg så mærke, at der er noget andet på vej. Hvad dét lige er, må tiden vise. Men det har været et privilegium at prøve så vidt forskellige måder at leve på af, og det betyder også, at når jeg sidder med et menneske, der føler sig låst fast og føler, at hele livet ligger i det job, personen har, så kan jeg fuldstændigt klart sige, at det gør det ikke.

"Vær professionel på jobbet – Lad følelserne blive derhjemme". Udgivet 9. marts. People's Press. 249 kr. 225 sider. 

LÆS OGSÅ: "Mænd er generelt bedre til bare at hoppe ud i tingene"

LÆS OGSÅ: "Kærligheden er omdrejningspunktet i mit liv"

LÆS OGSÅ: "Jeg er blevet en bedre far og en bedre mand"