Louise Wollf: "Mit familieliv brasede sammen"

Hvornår har du været mest bange?
–Her i de senere år var det da, jeg sagde ja til at deltage i ”Zulu Djævleræs”. Jeg troede, det måske ville vise sig, at jeg ville være vild med fart og nyde adrenalinen. Sikke en fejltagel- se! I et af de første heats smadrede min makker Morten Spiegelhauer og jeg direkte ind i Mads Vangsøs bil med det resultat, at hans bil snurrede rundt i luften og landede på taget. Han klarede den, men dér fik angsten virkelig fat i mig! Dagen lang var jeg på grådens rand, og da det endelig var overstået, havde jeg ondt i hele kroppen flere dage efter, fordi jeg af ren frygt havde været spændt som en fjeder.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?
– At man skal gøre sig umage! Min far var arkitekt, og da jeg var barn, sad vi ofte sammen i timevis og tegnede. Behovet for et kaninbur kunne udvikle sig til en større arkitektkonkur- rence med skitser og 3D-modeller. Der blev regnet på tagets hældning i forhold til snefald, og der blev indbygget en meget avanceret hems til det lille kræ. Den der glæde ved at gøre sig umage og fordybe sig i sjove og ikke nødvendigvis lette løsninger har jeg helt klart fået fra ham. Det er en stor gave i mange sammenhænge.

Hvilken beslutning har du fortrudt?
– Der dukker heldigvis ikke nogen KÆMPE fortrydelse op. Men dengang jeg var i 20’erne, var jeg ikke så modig, som jeg synes, alderen indbyder til, så måske ville det have klædt mig at have lidt flere fortrydelser på cv’et.

LÆS OGSÅ: Tv-værten får afløb for sine problemer på denne måde

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
– Da jeg var 15 år, brasede mit familieliv sammen. Mine forældre blev skilt, og min far boede på Grønland på det tidspunkt, mens min mor fandt en ny mand, som ikke var interesseret i, at der fulgte børn med i pakken. Derfor var han mildest talt ikke særlig nem at bo sammen med, og det resulterede i, at jeg blev bedt om at flytte. Siden det ikke var en mulighed for mig at flytte til Grønland, tog min familie på Bornholm over og sagde, at jeg selvfølgelig kunne bo hos dem.

- Der ændrede mit liv sig fuldstændig på meget kort tid. Fra at have haft en sorgløs teenagetilværelse uden større problemer end bumser og danske stile blev jeg meget hurtigt voksen og skulle rumme ret meget ansvar. Jeg klarede det og tror i dag, at jeg er blevet stærkere af oplevelsen, men det har nok også gjort mig lidt hårdere i filten, end jeg synes er gavnligt. Når man som 15-årig pludselig skal være den allermest voksne i en familie, der ikke fungerer, trækker det naturligvis spor. I dag skal jeg stadig øve mig på at give plads til min egen sårbarhed.

Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?
– Min skijakke har oplevet at blive bagt på af den engelske sanger Seal. Jeg var au pair i Frankrig i slutningen af 90’erne og sad en dag alene i en skibus, da selveste Seal trådte ind i bussen med sit snowboard under armen og satte sig lige ved siden af mig. Han var enormt sød og talte med mig hele vejen hjem til mit stop på ruten og spurgte så, om jeg ville med til fest på hans hotel senere. Jeg sagde dydigt nej tak, fordi jeg skulle hjem og passe min franske families børn, og nøjedes derfor med at få hans autograf på mit liftkort. Hov – det var måske i virkeligheden svaret på spørgsmålet om min største fortrydelse.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?
– Det sker heldigvis ret ofte. Men der har været en række oplevelser med programmet ”Sporløs”, hvor jeg har været med til at bringe familiemedlemmer sammen igen efter mange års adskillelse, som har været helt i særklasse. Når man får lov til at have en lille andel i, at menneskers liv og livsglæde ændrer sig så radikalt, fordi de finder hinanden igen, så går man altså rimelig lykkelig hjem fra arbejde.