"Der er masser af faldgruber i moderskabet"

Det vil enhver, der kender til hendes kunst vide. Gudrun Hasles livshistorie er nemlig broderet og udstillet med naive illustrationer og sætninger pivfyldt med stavefejl på grund af svær ordblindhed. Og livshistorien er ikke for sarte sjæle med cutting, farens sygdom og hendes egen indlæggelse på en ungdomspsykiatrisk afdeling.

I et solbeskinnet køkken på Nørrebro, hvor Gudrun Hasle bor med sin kæreste, sidder hun med en stor gravid mave, da ALTfordamerne.dk møder hende.

At bygge et menneske
Den er udgangspunktet for hendes nye udstilling "Belding A Humen" – der selvfølgelig er skrevet med det lydsprog, som hun benytter sig af.

Spørgsmålet er, om man kan lave kunst om sin graviditet – kan det ikke blive for privat?

- Jeg synes, at alle de ting, der er i risiko for at blive kikset er spændende. Man rammer også et større publikum med kikset kvindekunst, og man rammer dem hårdere, fordi det går helt tæt på, siger Gudrun Hasle, som egentlig havde en helt anden udstilling planlagt.

- Jeg er blevet omdannet til en naturlig skulptur som gravid, og der er så meget jeg ikke kan styre nu. Så hele udstillingen handler om, at kroppen er ved at bygge et menneske. Jeg har blandt andet lavet en serie på otte broderier, som er tomme bortset fra deres titler. For jeg troede, at jeg kunne sige en masse om mine følelser, men det er så stort, at jeg ikke har ord for det. Jeg har også lavet værker om nogle af de underlige symptomer man får, som gravid.

Gudrun Hasle: The woest thing about beng pregent / The bedst ting abut being pregent
2013. Brodergarn på lærred. Se billedet i stort format her.



Kikset kvindekunst
Hvorfor risikerer kunst om den slags kvindeemner at være kikset?

- Det er ligesom med kærlighedssange. Hvad der er stort i den enkeltes liv kan ende med at blive patetisk for andre, så det er interessant at finde en vej udenom det. Men det er også først de senere år, at kvinder har fået en plads i kunsten. Tidligere var det svært ikke at skræmme mændene væk, fordi kvindekunst blev opfattet som noget rødstrømpeagtigt. Men med Facebook har det ændret sig. Folk er vant til at man fortæller private historier.

Til gengæld er det sjældent, at vi viser bagsiden af vores private historier på sociale medier, mens Gudrun Hasle udpensler alt det, der gør ondt og gik galt.

- For mig er det hele menneske mere interessant end det perfekte menneske. Jeg har ingen hemmeligheder, så jeg er ikke bange for at blive afsløret. Det har været selvterapi for mig at bruge min historie. Der er ingen bagside, som ikke er vendt, så jeg føler mig stærkere, end hvis jeg kun viste en facade på Facebook, siger Gudrun Hasle.

Mor fik opringning om cutting
Men hvad siger hendes kæreste og familie til at se hendes og deres privatliv rullet ud på kunstudstillinger?

- Når jeg tænker, at noget kan gøre ondt – fx nogle ting om min cutting, som min mor ikke kendte til, ringende jeg og sagde det til hende, så hun ikke skulle står til ferniseringen og blive ked af det. For fem år siden lavede jeg også et værk med et brev, hvor der stod undskyld til hende. Så hun og min familie har det fint med min kunst i dag. De er bare stolte. Det er jo mest min mor det går ud over, og hun har vænnet sig til det, griner Gudrun Hasle, som nu skal til at overveje, hvor meget hendes kommende barn skal bruges i kunsten.

- Det er en etisk overvejelse, jeg må tage hen ad vejen, siger hun.

"I have to be perfect"
Selvom Gudrun Hasle i den grad viser det uperfekte menneske, tror hun ikke på, at vi nogensinde kommer til at opgive jagten på at være perfekte.

Hun trækker op i bluseærmet og viser en tatovering med teksten: I have to be perfect.

- Dens betydning ændrer sig alt efter mit liv. Først mindede den mig om at have det perfekte singleliv med mange venner og en fyldt kalender. Nu handler det om at være den perfekte mor. Det er en naturlig stræben for os alle sammen at ville være perfekte. Men kunsten har en måde at beskrive verden på, som hjælper folk med at se den med andre øjne og måske også at ændre sig, At man går til yoga og meditation for at blive mere effektiv på arbejdet, er jo sjovt at påpege og lave grin med igennem mig selv. Vi vil gerne have det perfekte liv.

Unge familier er de mindst lykkelige
Du er en af de få, der kan leve af at lave kunst, og du har fået meget anerkendelse – er du ikke selv ved at blive billedet på en der er perfekt, så du får svært ved at beskrive det uperfekte?

- Nej mine værker følger jo mit liv, og nu kommer moderskabet, og der er jo masser af faldgruber. Unge familier er jo blandt de mindst lykkelige, så jeg vil blive ved at have meget at arbejde med. Det er bare heldigt, at jeg er en del af den meget lille procendel, som kan leve af at lave kunst. Men jeg bliver ikke mere perfekt af den grund, der er stadig drømme, der ikke kan opfyldes. Og som mor ved jeg ikke, hvad jeg kommer til at gøre galt endnu.

Gudrun Hasle: Beldin a humen. 2013, brodergarn på lærred. Se billedet i stort format her.