Rikke Gøransson
SPONSORERET indhold

TV-vært Rikke Gøransson: “Jeg oplever fred og kærlighed, når jeg sidder i kirken”

Rikke doserer sin tro og bruger det, hun kan. For eksempel sidder hun ind imellem for sig selv i en kirke for at få ro til at åbne op og mærke efter. Og hun søger råd i Bibelen, når livet er svært.

Af:: Louise Gade Sig Foto: Jonas H. Friestad, Anne Kring, Christian Bang og PR
24. aug. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Min mormor har været primus motor for min tro. Sammen med mig, min bror og mine kusiner bad hun aftenbøn, hvor vi skiftevis fortalte, hvad vi var taknemmelige for og mindede hinanden om at tænke på andre. Det var aldrig indoktrinerende, og vi bad ikke bordbøn eller var mere i kirke end andre familier, men det slog kimen an til mit forhold til tro i dag. Det kan nok betegnes som et moderne forhold − kun sjældent beder jeg fadervor, men cirka en gang om måneden går jeg ind i kirken for mig selv. Det er ikke noget, jeg planlægger, det sker bare, når jeg føler for det. Ofte Vor Frue Kirke. Så sidder jeg derinde en halv time og tænker over tingene og føler mig lidt ydmyg i forhold til det store liv og alle de ting, der foregår. Man har så travlt hele tiden, vi er blevet enormt individualistiske og har ikke rigtig noget tilhørsforhold til noget som helst. Men i kirken er der fred og ro, det er et frirum, som har været fra der, fra jeg var barn, hvor jeg hører til og bare kan være. Det lyder virkelig stort, men jeg oplever fred og kærlighed, når jeg sidder der på kirkebænken. Jeg tænker over, hvad jeg kan gøre bedre, om der er noget, jeg fortryder, noget i mit liv jeg skal have ryddet op i, om der er nogle undskyldninger, der skal gives, eller om der er nogen, jeg mangler at favne. Det er i kirken, jeg lukker op og mærker efter, og jeg kan sagtens begynde at græde, fordi det er så overvældende. Når jeg bagefter forlader kirken, har jeg overskud og føler jordforbindelse og ro i maven.

LÆS OGSÅ: Skal du også i kirke på søndag?

− Det er aldrig noget, jeg har været flov over, og jeg har ofte slæbt mine kærester med ind i kirker. Nogle af dem har oplevet, at det var fedt nok, at der er et lag mere i mig, mens andre har sat sig uden for på en bænk og tænkt, det var lidt underligt.

− For mig er kristendommen en kerne indeni, hvor min moral og etik stammer fra, udover den mine forældre har givet mig. Igennem livet har jeg søgt råd i Bibelen − især når jeg har haft det rigtig svært og været alene. Da jeg var midt i 20'erne, havde jeg et halvt år, hvor jeg ikke havde fået plejet mit forhold til mine forældre ret godt, og da min forlovede og jeg brød med hinanden, følte jeg mig utrolig ensom. Der hev jeg fat i Bibelen og læste en del i den. Det er jo en tyk bog, så jeg googlede de emner, jeg gerne ville læse om, og fandt på den måde ud af, hvor jeg skulle slå op. I dag bruger jeg mere Bibelen som en positiv læsning til eftertænksomhed.

− Det er noget fis, at mange danskere skubber troen væk og ser den som roden til alt ondt. Det handler jo om at dosere det og bruge dét, du kan. Jeg ser tro som vejledning, kærlighed, ro og fred og et rum, hvor vi en gang imellem kan tænke på nogle andre end os selv. Og hvis vi har det svært, kan vi også finde noget kærlighed i troen.

LÆS OGSÅ: “Jeg mødte Jesus”

LÆS OGSÅ: Derfor er det godt at rase ud i ny og næ

LÆS OGSÅ: Derfor bliver dit liv bedre, hvis du træner din kreativitetsmuskel