banner image

8 NUMRE AF ALT FOR DAMERNE     KUN 200 KR.    SPAR 32%

BESTIL HER

Kom med til ALT for damernes Kvindeløb – Danmarks hyggeligste!   BESTIL HER

Få feriefif fra 3 berejste kvinder
Få feriefif fra 3 berejste kvinder

Få feriefif fra 3 berejste kvinder

Hvor skal du spise, hvad skal du pakke og hvor skal turen egentlig gå hen? Sundhedsguruen, madentusiasten og hotelejeren giver dig her deres allerbedste anbefalinger til feriemål i hele verden.

Den storrejsende hotelejer


26 nr. af ALT for damerne
Bitz keramik 649,00kr. (Spar 791kr.)
BESTIL HER
Sandra Weinert, 43, er direktør i hotelkæden Hotel Guldsmeden og rejser ca. fire måneder om året.


Hvor finder man de hotte hoteller?

– Vores eget Hotel Guldsmeden Carlton Oslo, fordi det er tvistet i nordisk stil på den fedeste måde, fordi der er kæmpe hyggeligt og lækker økologisk – og fordi der er 27 tommer iMac’s på værelserne. – Soho House Berlin med poolbar på taget og spa med Cowshed-produkter. Jeg har også boet på Soho House i New York City – en stor oplevelse, der kostede en bondegård. – Det nye Alila Hotel på Bali, der smelter himmel, hav og mennesker sammen, er det mest prægtige, jeg nogensinde har oplevet.

Hvad er dit favorithotel ude i verden?

The Legian på Bali. Klassisk luksus boheme-stil, der bare holder år for år.

Har du et favoritland?

– Frankrig. Et klassisk feriested, originalt og stolt og let at komme til. Maden er varieret, og når man nærmer sig den italienske grænse, f.eks. ved Menton, får man alt det bedste med fra det italienske køkken – og så er det, at man ikke vil hjem igen!

Hvad er den seneste rejsetrend?

– For mig og sikkert også andre forretningsrejsende er det Bleisure (business og pleasure, red.) hvor jeg rejser med det formål at opstøve inspiration til eksisterende og nye hoteller og vores koncept generelt. Og samtidig vælter mig i feriestemning, hvilket der som regel kun skal et godt glas vin og lidt fremmed kultur til. Hvor i Danmark holder du af at være på ferie? – På besøg i venners sommerhus. Her kan jeg nyde og dase uden at bekymre mig om hækklipning, træbeskyttelse eller at huset skal pakkes ned igen!

Hvad er hemmeligheden bag den gode feriekuffert?

– At du kun pakker det, der er dit favorittøj derhjemme – og husker løbeskoene!

Læs også: Brug for alenetid? Prøv en klosterrejse

Har du et godt bookingtip?

– Tjek gerne hotelpriser på f.eks. Booking.com, men book værelset på hotellets egen hjemmeside. Hvis hotellet ikke er ledigt på dets egen hjemmeside eller dyrere end den pris, du har fundet, så ring det op – ofte får du et rigtig godt tilbud, da hotellet så ikke skal af med kommission!

Hvad kan du absolut ikke undvære, når du rejser?

– Mine online enheder. Jeg slæber med glæde alt fra iPad til MacBook med i min skuldertaske, for jeg tør ikke helt overlade dem til bagagemassakren. Hvilket betyder, at jeg er helt overkogt efter bagagekontrol, hvor jeg kæmper med tiden, når jeg skal tømme tasken for udstyr, der selvfølgelig også omfatter fem læbepomader, diverse essenser fra Hermès, håndcreme og så videre…

Den lokalkendte madentusiast


Mira Arkin, 34, er ALT for damernes faste madskribent. Hun ses ofte i det sydfranske, når hun er på besøg i sine families feriehus, og færdes også hjemmevant i New York, hvor hendes mor stammer fra.

Hvilke restauranter har du været særligt glad for på dine rejser?

– I Schwarzwald i Sydtyskland boede jeg på den hyggeligste lille kro, Landgasthaus zur Linde, som lavede dejlig, enkel og vellavet mad af lokale råvarer i de smukkeste omgivelser. Jeg fik hjemmerøget ørred fra bækken, der løb langs kroen og sommerbuk og kantareller fra skoven.

– En supercool steakrestaurant i New York er BLT Steak, som spiller lækker musik, mens du drikker store cocktails og spiser enorme bøffer og lækre crabcakes blandt de hippe gæster.

The Gramercy Tavern i New York bruger lokale råvarer, som nænsomt tilberedes til perfektion i et gourmetkøkken, som stadig er enkelt. Der er vildt hyggeligt i restauranten, hvor der dufter en smule af bål. Den ligger i det eksklusive område omkring Gramercy Park på Manhattan, og hvis jeg boede i nærheden ville jeg spise der rigtig ofte…

Hvilke lokale specialiteter nyder du især i udlandet?

– Jeg spiser altid bagels, når jeg er i New York – de smager ikke rigtigt andre steder. Når jeg er i min families hus i den sydfranske by Tourrettes sur Loup, skal jeg altid have en croissant hos den lokale bager – det er ufatteligt, at man kan få så meget smør ind i et brød! Det er de bedste croissanter i verden. Og jeg elsker hvidløgspølserne, Peruginas, som er en sydfransk specialitet, og frugt og grøntsager dernede generelt, som alle er af meget bedre kvalitet end dem, man kan købe herhjemme.
I Alsace er jeg forelsket i tartes flambées, som er en slags hvide pizzaer med bacon og løg på en meget tynd dej. I Italien spiser jeg altid masser af pasta, hvilket er det bedste, jeg ved. Især spaghetti alle vongole – de små fine venusmuslinger.

Har du nogle favorit mad-markeder?

– Jeg elsker Mercato Centrale i Firenze, det lille marked på Campo dei Fiori i Rom og Union Square Greenmarket i New York med frugt og grønt fra lokale producenter – men desværre mangler jeg ofte et køkken at lave mad i, når jeg er de nævnte steder, så jeg går bare og savler over råvarerne og lader mig inspirere…

Hvilke ingredienser bør enhver have i sit sommerkøkken?

– Tomater er indbegrebet af sommer for mig, så dem spiser jeg masser af i løbet af sommeren sammen med godt med friske krydderurter. Rygeost, purløg, gode agurker og røget fisk er også meget sommerligt til en frokost på terrassen. Og så skal man huske at spise tonsvis af jordbær, mens sæsonen varer – med dansk økologisk fløde.

Hvad er den perfekte danske sommermenu?

– Frisk, varmrøget laks med radiser, purløg, rygeost og rugbrødscroutoner til forret, til hovedret grillet flæskesteg med citron, rosmarin og fennikel med nye dampede kartofler med smør og en grøn salat. Desserten skulle være rabarberkompot med vanilje og fløde.

Og hvad skal man drikke til?

– Til fisken ville en tysk riesling med lidt sødme passe rigtigt fint. Flæskestegen passer godt med en frugtig italiensk sangiovese – f.eks. en Chianti. Rabarberne skal bare spises sammen med fløden. Og måske skulle man lige slutte af med en grappa, mens man nyder solnedgangen.

Hvad pakker du i en picnickurv?

– Picnics skal være afslappede, så det skal være noget, der er nemt at have med at gøre og som ligger let i maven. Måske lidt ørredrillettes med sprødt brød til, en lækker, fyldig salat og måske en lille kage med bær. Og så champagne til – det smager ekstra godt i det grønne!Den berejste sundhedsguru


Lotte Arndal, 41, er personlig træner og indehaver af Arndal Spa & Fitness. Hun rejser flere gange om året for at finde ny inspiration til sit eget spa.

Hvor skal du hen på sommerferie?

– Jeg tager til Stockholm for at besøge Grand Hotel. Det skulle have en helt fantastisk ny spa, Raison d’Etre Spa. Grand Hotel minder meget om D’Angleterre, der skal til at bygge om – også nede i kælderen, hvor min spa ligger. Derfor vil jeg bruge en del af min sommerferie på at hente inspiration til den kommende ombygning ved at besøge de bedste spaer i Europa. Og den første på listen bliver Raison d’Etre Spa.

Hvilke skønhedsprodukter vil du tage med?

– Hovedparten af de skønhedsprodukter, jeg bruger, er fugtighedsgivende. Derfor vil jeg medbringe mit eget fugtgivende afrensningsprodukt Sensitive Skin Cleanser, der er baseret på olie fra Bioelements og i modsætning til mange andre renseprodukter ikke affedter huden. Bagefter vil jeg bruge et serum ved navn Oxygeneration, som indeholder masser af fugt, og tilføje en fugtgivende dagcreme. Jeg er også meget glad for den fugtgivende maske Gel Therapy. Alt sammen fra Bioelements. Desuden vil jeg tage den nærende ansigtsolie Aromessence Face fra Decléor med samt Rudolph Cares kropsolie Acai Body Oil, som er helt fantastisk.

Læs også: Singlemor? Sådan rejser du alene med dit barn


Hvilke produkter hjælper dig på flyturen?

– Klart den økologiske rosenvand Arndal Rosewater Tonic fra min egen linje. Den opfrisker selv det tørreste ansigt og giver friskhed og glød.

Dit bedste tip til at se frisk og velplejet ud i sommervarmen?

– Et naturligt look med fokus på flot hud og velplejede negle på både hænder og fødder. Helt afgørende for, at huden har en flot glød, er, at du fjerner de døde hudceller både i ansigtet og på kroppen. Brug også lidt mascara og en naturligt farvet lipgloss og evt. lidt glimmerpudder.

Hvad gør du for at beskytte dig mod solen?

– Jeg vil klart anbefale, at man ikke opholder dig ude i den stærke sol, og hvis man gør, bør man være tildækket. Jeg har kun prøvet at købe en økologisk solcreme en enkelt gang med det resultat, at mine børn lignede indianere hele sommeren. Siden har jeg kun købt en almindelig solcreme. Jeg vil også anbefale en solhat.

Hvor holder du dig opdateret om de nyeste skønhedsprodukter?

– Jeg har gennem årene brugt en del tid på at finde nyheder på diverse sites, men i dag føler jeg mig helt ajour ved at følge Charlotte Torpegaards blog, Ilovebeauty.dk. Hun er helt på forkant med udviklingen inden for skønhedsprodukter

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok