Brystkræft
SPONSORERET indhold

”Jeg er så træt af, at det altid er de uhelbredelige kræfthistorier, der fylder i medierne”

Sidste år til påske fik 34-årige Tina Didriksen og hendes familie bestående af ægtemanden og deres to piger på tre og syv år meldingen om, at den lille knude i Tinas venstre bryst var kræft.

Af: Amalie Holm
29. apr. 2016 | Kvindeløb 2018 | ALT for damerne

"Du er den dummeste i hele verden", havde jeg lyst til at råbe lige op i ansigtet på lægen, da han med en alvorlig rust i stemmen fortalte mig, at den lille hårde knude i mit venstre bryst var kræft. Min første reaktion var, at jeg umuligt kunne være syg. Jeg spiser sundt og økologisk, køber altid svanemærkede produkter, og jeg træner en masse. Der måtte simpelthen være sket en fejl. Men det var der ikke. Langt fra endda.

LÆS OGSÅ: ”Jeg følte, at jeg mistede noget af mig selv, da jeg blev mor”

Beskeden kom om torsdagen inden påskeferien sidste år, og allerede om mandagen lå jeg på operationsbordet. Det var fuldstændig uvirkeligt det hele. Og det blev kun værre, da lægerne to uger senere kunne fortælle, at det var en hurtigvoksende satan af en kræftknude, jeg havde haft siddende.



Kræften havde ikke umiddelbart nået at sprede sig, men fordi knuden var en aggressiv og hormon-følsom en af slagsen, ville lægerne ikke tage nogen chancer. Jeg skulle hele kemo-møllen igennem, og der var ingen vej udenom.

Ingen hjælp at hente i medierne

Undervejs i mit kemo-forløb søgte jeg efter information om brystkræft på nettet. Jeg havde brug for at vide noget mere om, hvad der foregik inde i min krop og få bekræftet, at jeg ikke var den eneste unge kvinde med brystkræft. Jeg mistede helt modet! Det eneste, jeg kunne finde, var historier om 60-årige kvinder, der var blevet opgivet af lægerne, fordi brystkræften havde spredt sig til resten af kroppen. Historierne gjorde mere skade, end de gjorde gavn, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, om der overhovedet fandtes unge kvinder som mig, der rent faktisk overlevede. Jo flere uhelbredelige kræfthistorier jeg læste, jo mere overbevist blev jeg om, at jeg også skulle dø.

Hver gang jeg havde den mindste følelse af ubehag i kroppen, blev jeg angst for, om tiden var ved at være inde. Jeg følte mig helt vildt magtesløs. Sygdommen styrede mig og ikke omvendt.

Motion blev vendepunktet

Det var først, da jeg startede på et 6-ugers træningsprogram for kræftramte i kemobehandling på Rigshospitalet, der hed Krop og Kræft, at jeg begyndte at få troen på livet tilbage. Her mødte jeg femten15 kvinder i alle aldre, der var i præcis samme situation som mig. Fire hverdage om ugen var vi samlet i et træningslokale fra 08.30-13.00 ledsaget af en gruppe fysioterapeuter og sygeplejersker og dyrkede intensiv konditions- og styrketræning. Det var min redning, at jeg kom med på det hold. Det blev en form for terapi, hvor vi kvinder kunne bekræfte hinanden i, at vi var sunde og raske samtidigt med, at vi rent fysisk fik det bedre, fordi vi dyrkede masser af motion. Selvom det var sindssygt hårdt for mig at komme op og træne de første par dage efter, jeg havde fået kemo, så var det det hele værd. Ofte passede det med, at jeg fik kemo om torsdagen, og så var jeg sengeliggende hen over weekenden og klar til træning igen om mandagen. Jeg kom i mit livs bedste form, og jeg fik venner for livet.

Ser lyst på fremtiden

I dag er jeg ved at være færdig med størstedelen af min behandling, men jeg skal tage anti-hormon piller de næste 10 år for at modvirke, at kræften vender tilbage. Det er nogle stærke sager, der for mange gør, at de kommer i en form for overgangsalder. Jeg har heldigvis kun haft lette bivirkninger, og jeg vælger at tro, at det hænger sammen med, at jeg fortsat er blevet ved med at træne. Jeg er slet ikke i tvivl om, at motion har fået mig til at få det bedre både fysisk og psykisk. Jeg har i den grad fundet ud af, at man kan meget mere, end man tror, selvom man er syg. Det har været et sejr i sig selv at komme ud af sengen og få rørt benene. Det kræver bare en ordentlig omgang viljestyrke.

Mange tror, at når man får kræft, så kan man ingenting, og man er syg og dårlig hele tiden, men sådan behøver det ikke at være. Man har jo også masser af gode dage ind imellem de dårlige, og den fysiske træning kan bidrage til, at man får psykisk overskud til at håndtere de negative tanker og dermed få lidt mere overskud til at huske at nyde livet på de gode dage.

Jeg har ikke valgt at stille op til dette interview for at fortælle, at det ikke er hårdt for en selv eller ens nærmeste at blive ramt af kræft, for det er det. Men jeg vil gerne dele min historie, fordi jeg er et eksempel på, at der findes positive historier derude. Jeg er erklæret rask, jeg har det godt og vigtigst af alt: Jeg har overlevet denne her lortesygdom.

Ny forskning: Motion betaler sig

Det er ikke et tilfælde, at Tina Didriksen oplever, at motion hjælper hende både fysisk og psykisk: Mange træningsstudier af kræftpatienter har vist, at motion øger livskvaliteten både igennem og efter et kræftforløb, fortæller Seniorforsker Pernille Højman fra Rigshospitalets Center for Aktiv Sundhed. Og det er sandsynligvis ikke det eneste, motion bidrager til.

Pernille Højman har for nyligt ledet et forskningsprojekt, der skulle afgøre, om motion også har en behandlende effekt på kræft.

"Vi har indtil nu kun lavet vores forsøg på mus, men med stor succes. Det, vi fandt ud af, var, at hvis man giver mus adgang til et løbehjul, får det tumoren til at vokse meget langsommere. Den måde motion hæmmer væksten på, er ved at der under træning bliver mobiliseret flere immunceller som føres ude i blodet og transporteres hen til tumoren," siger hun og fortsætter:

"Vi har set en positiv effekt på alle de kræftformer, vi har testet. Det glæder både brystkræft, leverkræft, modermærkekræft og lungekræft. Vi føler os ret overbeviste om, at vi vil se en lignede effekt hos mennesker," afslutter Pernille Højman.

Der er altså god grund til at starte eller fortsætte med at dyrke motion, uanset om man er sund eller rask.

I anledning af ALT for damernes Kvindeløb vil vi i den næste tid bringe en lang række historier, hvor kvinder fortæller om deres forhold til løb. Vi håber, at du har lyst til at deltage i vores Kvindeløb, når vi gæster en by nær dig. Husk, det er hyggen og ikke din tid, der tæller hos os. Du kan tilmelde dig her.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du hjælpe landets udsatte børn til ALT for damernes Kvindeløb

LÆS OGSÅ: Se hvilken kunstner der gæster ALT for damernes Kvindeløb

LÆS OGSÅ: Sådan får du flere skridt ind i din hverdag